Retsmægling er en frivillig måde at løse en konflikt på.

Ideen med retsmægling er, at en mægler hjælper sagens parter til selv at finde en løsning på sagen. Mægleren skal hjælpe, men kan ikke træffe afgørelse i sagen.

Det er en betingelse for at kunne anmode om retsmægling, at der er anlagt en retssag ved retten, og at begge parter er enige om at forsøge retsmægling, samt at retten vurderer at sagen er egnet.

Mægleren udpeges af retten og kan være en dommer, en jurist eller en advokat. Det kan dog ikke være den dommer, der allerede er involveret i retssagen.

Alle mæglere skal have gennemgået en særlig uddannelse i retsmægling. Retsmægling tilbydes ved alle domstole, undtagen Højesteret.

Mæglere holder møde med parterne og eventuelt deres advokater. Ved mødet forsøger parterne i fællesskab at klarlægge tvisten, omfanget og årsagen hertil.

Mæglerens opgave er at få parterne til at forstå både deres eget og modpartens syn på sagen, samt hjælpe parterne med at finde den egentlige årsag til tvisten. Herefter kan parterne muligvis selv finde en løsning på tvisten, der gør parterne i stand til at komme videre.

Ofte viser det sig, at nogle tvister kan løses bedre ved retsmægling end ved en retssag, da parterne ofte skal kunne samarbejde bagefter. Fokus ved mægling er rettet på, hvorfor parterne er blevet uenige, og målet er en løsning, som tager hensyn til begge parters behov.

Mødet holdes i en af rettens lokaler, eller andet sted efter aftale. Normalt deltager begge parter personligt og samtidigt, men andet kan aftales.

Retsmægling er afsluttet, når parterne har fundet frem til en løsning på sagen. Mæglingen kan også afsluttes, hvis en af parterne ønsker det, eller hvis mægleren vurderer det.

Løses sagen ikke ved mægling, fortsætter sagen i retten, som en sædvanlig retssag.

Det er parterne selv, der aftaler, hvordan sagen skal løses og dermed også parterne selv, der aftaler konsekvenserne af aftalen og af eventuel misligholdelse af aftalen.

Mæglerens deltagelse er gratis, men parterne skal selv betale egne advokatomkostninger. Parterne vælger selv i hvilket omfang, der skal deltage advokater.

Tidsmæssigt kan det være en hurtigere måde at løse en konflikt på. Varigheden afhænger dog af, hvor mange møder det er nødvendigt at afholde mellem parterne.

Retsmægling er ikke offentlig og løsningerne offentliggøres ikke.

Læs mere om retsmægling på Domstolenes hjemmeside.

Mediation/konfliktmægling minder om retsmægling. Mediation er frivilligt og kræver, at begge parter er interesseret i og indstillet på at løse sagen på denne måde.

Ideen med mediation/konfliktmægling er, at parterne via en neutral tredje part selv skal finde frem til en løsning på sagen. Mens retsmægling kan iværksættes i forbindelse med en verserende retssag, kan mediation opstartes uden, at der er en verserende retssag.

Parterne kan blive enige om at forsøge denne model og kan selv tage kontakt til en tredjepart, der kan fungere som mediator/mægler.

Der findes forskellige private firmaer, der tilbyder mediation/mægling. Priserne må aftales med det pågældende firma, ligesom fordeling af omkostninger, reglerne om fortrolighed og selve proceduren må aftales mellem parterne, før mediationen opstartes. En professionel mediator vil kunne hjælpe parterne hermed.

Parterne vælger selv, om advokater må deltage, og i givet fald i hvilket omfang.

Tidsrammen afhænger af tvisten og parterne, ligesom det beror på parterne selv, om aftalen skal nedskrives, og hvilke konsekvenser aftalen skal have, herunder ved eventuel misligholdelse.

Mediation egner sig ofte til erhvervsforhold, hvor parterne skal kunne samarbejde bagefter.

Forskellen på mægling og mediation er, at mægleren kan komme med forslag til, hvordan parterne kan forlige sagen.

Mægleren forholder sig derfor faktisk og fagligt til de oplysninger, som parterne fremkommer med under mæglingsprocessen. Der er derfor en væsentlig forskel på retsmægling og mægling ved Voldgiftnævnet.

Mediatorens funktion er derimod alene at være en neutral forhandlingsleder, som hjælper parterne til selv at finde en løsning på konflikten. 

En mæglings-/mediationsproces iværksættes ved anmodning til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Anmodningen skal indeholde en kort redegørelse om tvisten, så Voldgiftsnævnet kan udpege en egnet mægler/mediator. Hver part bliver bedt om at indbetale et lige stort depositum til sikkerhed for betaling af sagsomkostninger til mægler/mediator og Voldgiftsnævnet.

Det aftales i fællesskab mellem mægler/mediator og parterne, hvordan processen skal tilrettelægges, herunder hvornår der skal afholdes møde(r), og om parterne er repræsenteret ved advokat eller ej. 

En mæglings-/mediationsproces skal normalt være afsluttet inden 15 kalenderdage fra udpegningen af mægler/mediator.

Ved indgået forlig

Hvis processen ender med, at parterne er blevet enige om en forligsmæssig løsning af sagen, udarbejdes der sammen med mægler/mediator en egentlig forligsaftale, som underskrives af parterne. En sådan aftale er bindende, og der kan altså ikke senere anlægges en voldgiftssag om samme spørgsmål, hvis den ene part fortryder forliget.

Ved ikke indgået forlig

Hvis mæglings-/mediatorprocessen ikke ender med en forligsaftale, så er ingen af parterne bundet af de oplysninger eller forligstilbud, som er fremkommet under mæglings-/mediationsprocessen. Processen er fortrolig, idet parterne fra begyndelsen af processen forpligter sig til ikke at videregive oplysninger, som den anden er fremkommet med under forhandlingerne. Skriftlige dokumenter, som er udarbejdet under mæglings-/mediationsprocessen, kan ikke fremlægges i en eventuel senere voldgiftssag.

Omkostninger

Størrelsen af honoraret til mægler/mediator fastsættes af Voldgiftsnævnet efter medgået tid. De samlede omkostninger forbundet med mæglings- /mediationsprocessen deles mellem parterne, medmindre andet er aftalt i et eventuelt forlig. Hver part afholder eventuelle egne omkostninger til advokat eller andre rådgivere.