Sammen skaber vi en moderne og attraktiv bygge- og anlægsbranche
Hvis vi skal sikre, at bygge- og anlægsbranchen forbliver en motor for vækst og udvikling i Danmark, kræver det, at vi gør den attraktiv for nutidens og fremtidens unge at søge ind i.
Hos DI hjælper vi dig med at styrke din virksomheds evne til at tiltrække og tilknytte unge. Uanset om du allerede er i gang, eller ønsker inspiration til de første skridt, tilbyder vi dig praktiske værktøjer og branchespecifik rådgivning.
Vi tror på, at en moderne bygge- og anlægsbranche skal tiltrække og udvikle talenter fra alle baggrunde, og at et sundt og motiverende arbejdsmiljø er afgørende for at fodre de unges arbejdslyst.
Sådan skaber vi en branche, der leverer solide resultater og er attraktiv for den næste generation af medarbejdere.