DI Byggeri

Tagdækningssektionen

Tagdækningssektionen er en sammenslutning af virksomheder, som beskæftiger sig med tagdækning med tagpap og tagisolering.

Formål

Sektionens væsentligste opgaver er:

  • at fremme det kollegiale sammenhold
  • at varetage medlemmernes interesse indenfor uddannelse af såvel timelønnede som funktionærer
  • at værne om medlemmernes økonomiske, faglige og organisationsmæssige interesser.

Særlige optagelseskrav

Virksomhedens ledelse og et flertal af virksomhedens tagdækkere skal i mindst tre år have beskæftiget sig med tagdækning.

Virksomheden skal som hovederhverv beskæftige sig med tagdækning.

Derudover skal det til orientering oplyses, at bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde træffer beslutning om, hvorvidt en virksomhed kan optages eller ej.

Sektionskontingent

Kontingentet andrager 1.500 kr. pr. påbegyndt 2,5 mio. kr. i arbejderlønsum - heri skal være inkluderet halvdelen af udgiften til lønarbejde udført af underentreprenører, som ikke er medlem af sektionen.

Optagelsesgebyret udgør 5.000 kr.

Udover kontingentet opkræves et bidrag til en udligningsordning for udgifter til uddannelse af tagdækkersvende. Medlemsvirksomhederne tildeles et tilskud på kr. 35.000 for hver af deres tagdækkerlærlinge, der opnår svendebrev. Forudsætningen for tilskuddet er, at lærlingen har mindre end 24 måneders brancheerfaring, når uddannelsesaftalen indgås. Udgiften til tilskuddene fordeles blandt alle medlemsvirksomhederne i forhold til arbejderlønsum jf. kontingentberegningen.

Bestyrelse

Se Tagdækningssektionens bestyrelse

Vedtægter

Vedtægterne er senest revideret på generalforsamlingen den 4. november 2021.

Download vedtægterne her

Aftaleblanket - varmt arbejde

Aftaleblanketten findes både i en dansk og en engelsk version.

Find dem her

Bjørn Jarl Elwart Bagge

Bjørn Jarl Elwart Bagge

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3932
  • Mobil +45 3016 6536
  • E-mail bjba@di.dk

Relateret indhold