Arrangement

Jura for dig, der arbejder for forbrugere

Der er en række forhold, du bør kende til, hvis du arbejder for forbrugere. Du bør for eksempel kende AB-Forbruger og vide, hvad der gælder, hvis du ikke aftaler AB-Forbruger.

Indhold

AB-Forbruger er et af de aftalesæt, der kan aftales mellem dig og din private kunde. 

På dette kursus får du:

  • Svar på spørgsmål, der ofte giver anledning til tvivl og tvister.
  • Et indblik i de grundlæggende principper, der knytter sig til aftaleindgåelsen med og uden AB-Forbruger.
  • En gennemgang af retsstillingen ved fejl i tilbud, ansvar og forældelse.

Vi gennemgår bygherrens og entreprenørens forsikringspligt iht. AB-Forbruger, og hvem der bærer risikoen for skader under byggeriets udførelse. Endelig får du en gennemgang af AB-Forbrugers bestemmelser om sikkerhedsstillelse og nedskrivning.

Undervisningsform

Undervisningen inddrager eksempler fra retspraksis, og der vil være mulighed for at diskutere egne problemstillinger fra den praktiske hverdag. Kurset bygger på mundtlig dialog.

Afmeldingsbetingelser

Sektionerne og Uddannelsesfonden dækker ikke afmeldingsgebyrer og udeblivelser. Dansk Byggeris afmeldingsbetingelser er gældende. Afmelding mere end fem uger før kursusstart er omkostningsfri. Ved afmelding fem til to uger før kursusstart betales 50 % af kursusprisen. Ved afmelding senere end to uger før kursusstart betales fuld pris.

Monica Kure Sørensen

Kursussekretær

  • Direkte +45 7216 0126
  • Mobil +45 5218 5917
  • E-mail moks@di.dk