Kursus

Det effektive personlige lederskab

Skab mere værdi med din tid og dine ressourcer. Når tiden er knap, har du brug for en selvledelse, hvor du fokuseret prioriterer tid og ressourcer på at skabe de bedste resultater som leder.

Indhold

Med god selvledelse tager du et personligt lederskab, der fremmer både engagement, arbejdsglæde og effektivitet. Men det er en krævende disciplin.

På dette kursus lærer du praktiske strategier og konkrete arbejdsmetoder til at skabe en målrettet og effektiv selvledelse med større nærvær og fokus i dit daglige lederarbejde. Du får viden, inspiration og konkrete værktøjer, som du kan bruge til at skabe bedre resultater for dig selv og virksomheden.

På første dag arbejder vi med afklaring af dit personlige lederskab, din lederrolle og dit ansvar, og du sætter mål for udbyttet af din lederindsats. Det arbejder du videre med frem til kursets anden dag. Her går vi i dybden med, hvordan du planlægger og prioriterer din lederindsats og implementerer effektive planlægnings- og arbejdsmetoder. Du afslutter kurset med at lave en handlingsplan for, hvordan du vil bringe dig selv godt i spil i dit fortsatte lederarbejde.

Vi arbejder på kursets to dage med emner som:

  • Hvordan vi planlægger, prioriterer og træffer beslutninger
  • Det personlige lederskab i detaljer – med sammenhængen mellem lederrolle, ansvar og opgaver
  • Selvledelse med bevidst anvendelse af personlige ressourcer
  • Effektive arbejdsmetoder og håndtering af afbrydelser og andre tidsrøvere
  • Personlig prioritering og planlægning med fokus på nøgleopgaver og fælles arbejdsprocesser

Undervisningsform

Kurset består af to adskilte dage med ca. tre ugers mellemrum, hvor vi arbejder med anerkendt viden og afprøvede effektive arbejdsmetoder som udgangspunkt i at styrke og udvikle dit personlige lederskab. Undervisningen veksler mellem indlæg, debat, gruppearbejde, personlig refleksion og afklaring.

Det forventes, at du arbejder videre mellem de to kursusdage, da kurset tager udgangspunkt i dit konkrete arbejde som leder. Du har mulighed for at få personlig sparring, råd og vejledning med underviseren via telefon og mail mellem de to dage og efter kurset.

Forventet udbytte

Målet med kurset er, at du bliver bedre til:

  • Målsætning
  • Prioritering
  • Planlægning
  • Energi og koncentration

Målgruppe

Kurset er relevant for ledere, der ser tiden som en knap ressource, og som forventes at arbejde selvledende med fokus på god ressourceudnyttelse og resultatskabelse.

Mulighed for tilskud

Der er flere af Dansk Byggeris sektioner, der yder tilskud til en del af kursusgebyret, når deres medlemmer deltager på kurser.

Tag kontakt til din sektion for at høre mere om, hvad betingelserne er, og hvor meget tilskud sektionen giver.

Fagligt ansvarlig

Carina Noer Larsen

Kursussekretær

  • Direkte +45 7216 0234
  • Mobil +45 5218 5904
  • E-mail cla@di.dk