Kursus

Grundkursus i ledelse 1

Bliv klædt på til lederrollen og lær, hvad der forventes af dig som leder i bygge- og anlægsbranchen.

Indhold

Dette kursus er for dig, der er ny i lederrollen. Du har muligvis flere års erfaring i en anden funktion, men det er nyt for dig at lede og have personaleansvar. Det bliver du klædt på til i løbet af dette ledelseskursus.

Du bliver klogere på dig selv og din måde at lede på, og du får en grundlæggende viden og forståelse for lederens funktion i virksomheden, samt hvilke opgaver der forventes løst af dig som leder.

Vi sætter fokus på, hvordan kommunikationen mellem leder og medarbejder kan forbedres, og på hvordan du som leder opnår bedre resultater sammen med medarbejderne.

Dine holdninger og din adfærd har stor betydning for din måde at lede på. Det går vi i dybden med på dette kursus, og du får indsigt i din egen lederprofil.

Derudover kommer du bl.a. til at lære om:

  • Grundlæggende udgangspunkter for ledelse
  • Lederroller
  • Motivation af medarbejdere
  • Kommunikation i teori og praksis
  • Samarbejde i teamet
  • Arbejdsret

Undervisningsform

Kurset er procesorienteret og baseret på en høj deltageraktivitet. Vi inddrager løbende deltagernes erfaringer og oplevelser i undervisningen. Der veksles mellem indlæg, øvelser, træning, refleksion og dialog.

Kurset er med overnatning og fuld forplejning.

Forventet udbytte

Du får en grundlæggende forståelse for ledelse og det ansvar, der følger med rollen som leder. Du bliver rustet til at håndtere dagligdagen på byggepladsen, og du får værktøjer til at motivere dine medarbejdere.

Målgruppe

Kurset er for nyudnævnte ledere og ledere med praktisk erfaring, som ikke har noget teoretisk ledelsesmæssigt fundament. Det er en forudsætning, at du har eller inden for kort tid får personaleansvar, ansvar for uddelegering af opgaver eller tættere samarbejde i grupper.

Mulighed for tilskud

Der er flere af Dansk Byggeris sektioner, der yder tilskud til en del af kursusgebyret, når deres medlemmer deltager på kurser.

Tag kontakt til din sektion for at høre mere om, hvad betingelserne er, og hvor meget tilskud sektionen giver.

Undervisningen havde en fin blanding af teori og praksis, og det var virkelig godt at sparre med de andre ledere på holdet. Det giver rigtig god mening, at man bliver på kursusstedet om aftenen og får talt med de andre kursister oven på de lange undervisningsdage. Det var utrolig givende at udveksle meninger og holdninger med hinanden. På kurset fandt jeg ud af, at jeg er på rette vej, men jeg kan også bruge meget af det, jeg har lært. Især det om konflikthåndtering, og hvordan man formår at være rolig, selv når bølgerne går højt Tim Albér, afdelingsleder hos Jydsk Tagteknik

Fagligt ansvarlig