Foto: Colourbox

30.10.20 DI Dansk Byggeri Nyheder

Arbejdstilsynets tilsyn med smitte fra COVID-19

Indtil for ganske nyligt, er det lykkedes at holde smitten ude af bygge- og anlægsbranchen. Men nu ser vi, at smitten også har fundet vej ind i branchen. DI Dansk Byggeri følger udviklingen tæt og står klar til at rådgive vores medlemmer om forebyggels af smitte med COVID-19.

Regeringen har med kort varsel besluttet, at der skal gennemføres coronatilsyn i udvalgte brancher, og bygge- og anlægsbranchen er en af dem. Således indledte Arbejdstilsynet onsdag den 28. oktober 2020 et særligt coronatilsyn i bygge- og anlægsbranchen. Vi har i DI Dansk Byggeri fået en del henvendelser om indholdet og rækkevidden på Arbejdstilsynets coronatilsyn, og derfor har vi her samlet en oversigt, over hvad Arbejdstilsynet fortæller os, at de kigger efter.

Vicedirektør Peter Stenholm udtaler: "Det er væsentligt, at vi gør noget nu for at standse smittekæderne. Vi følger udviklingen tæt i DI Dansk Byggeri og står klar til at rådgive vores medlemmer om forebyggelsen af COVID-19 smitte."

Du kan læse mere om AT´s tilsyn her.

Hvad sker der på tilsynet?

På coronatilsynet vejleder Arbejdstilsynet virksomheden om, hvordan den kan forebygge risikoen for coronasmitte både ift. vandrende arbejdskraft og ift. medarbejderne generelt. Der er fokus på tre punkter, der tager udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger:

Afstand mellem medarbejdere

  • Virksomheder bør planlægge arbejdsdagen, så medarbejderne kan holde afstand. Situationer, hvor medarbejderne er tættere på hinanden end en meter, bør minimeres. Vær for eksempel opmærksom på situationer, hvor flere medarbejdere arbejder i små rum.

Adgang til håndvask eller håndsprit

  • Der bør opstilles håndvask eller håndsprit til medarbejderne på alle relevante steder, f.eks. ved byggepladsens indgange, ved områder, hvor der holdes pause, ved omklædning- og toiletfaciliteter.

  • Virksomheder bør opfordre medarbejderne til at vaske hænder ved ankomst til byggepladsen og før og efter pauser.

Hyppig rengøring og afspritning

  • Virksomheder opfordres til at gøre rent eller afspritte kontaktpunkter ofte, for eksempel rengøring af håndtag, overflader og toiletter flere gange dagligt, hyppig udluftning i mandskabsvogne m.m. og aftørring af borde og stole mellem spisehold og i mødelokaler.

Om vandrende arbejdstagere
Arbejdstilsynet vil på tilsynet kunne vejlede om smitteforebyggelse med udgangspunkt i en række krav og anbefalinger. Læs mere om disse ved at klikke her.

Arbejdstilsynet vil på tilsynet spørge ind til test, brug af mundbind ved samkørsel og boligforhold m.v.

Kan virksomheden få en afgørelse?

En virksomhed vil kunne få et strakspåbud, hvis der er mangler i forebyggelsen af smitte med COVID-19. Arbejdstilsynet reagerer derudover med et forbud eller et strakspåbud med betydelig fare, hvis der identificeres andre væsentlige arbejdsmiljøproblemer.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakt DI Dansk Byggeris Arbejdsmiljøafdeling på tlf. 3377 3377

Læs mere:

Mette Møller Nielsen

Chef for arbejdsmiljø Dansk Byggeri

  • Direkte +45 7216 0297
  • Mobil +45 2245 4772
  • E-mail mmn@di.dk