Foto: GettyImages

23.09.20 DI Dansk Byggeri Nyheder

Hjælp med at stoppe smitten

Hjælp med at stoppe smitten i bygge og anlægsbranchen. Branchefællesskabet har i marts lanceret en række retningslinjer til at begrænse smitten i branchen. og appen smitte│stop giver os alle sammen mulighed for at være med til at stoppe smitten af Covid-19.

Det er fortsat vigtigt at holde afstand samt følge branchevejledningerne. Branchefællesskabet for Bygge og Anlæg lancerede i marts vejledningen ”Forebyg smitte fra Corona-virus på bygge- og anlægspladser og ved byggeopgaver i private hjem”. I vejledningen bliver det slået fast, hvem der har hvilke pligter på byggepladsen, hvilke forholdsregler virksomheder og byggeledere skal tage, hvilke pligter bygherren har, og hvordan medarbejderne skal agere.

Blandt de mange retningslinjer er, at alle skal holde 1-2 meters afstand til hinanden både inden- og udendørs og at arbejdet skal planlægges, så det er muligt at holde afstand i løbet af hele arbejdsdagen. Pauser og frokost skal holdes forskudt, i små hold og gerne udendørs, hvis forholdene er til det. Og værktøj, maskiner, computere mv., som bruges af flere, skal rengøres og sprittes af. Læs hele vejledningen her.  

Du kan også downloade appen

Over 1 million danskere har nu hentet appen. Dog er det vigtigt, at vi ikke kun downloader appen, men også sørger for at aktivere den ved at godkende logningen og tilslutte bluetooth. Når først dette er gjort, behøves der ikke gøres mere, smitte│stop virker nemlig i baggrunden uden, at du behøver at have selve appen åben. For at begrænse smitten af Covid-19 er det dog vigtigt, at så mange som muligt downloader appen, også på arbejdspladsen. Derfor har sundhedsmyndighederne lanceret en nye plakat, som du kan hænge op på din arbejdsplads og på den måde være med til at udbrede kendskabet til smitte│stop. Hent plakaten her. 

Giv besked til andre, hvis du testes positiv for corona.

  • Med appen kan du nemt give besked til andre brugere af appen, som du har været tæt på f.eks. i offentlig transport eller på arbejde, hvis du testes positiv for corona.
  • Du forbliver anonym og giver besked til andre app-brugere uden, at de kan se, hvem du er, samt hvor eller hvornår de har været tæt på dig.
  • I appen kan du kun give besked til andre, der også har appen. Hvis du testes positiv, skal du derfor stadig give besked til de familiemedlemmer, kollegaer osv., som du har været i nær kontakt med.

Du får besked, hvis du har været tæt på en person, der testes positiv for corona.

  • Appen sender dig en besked, hvis du har været tæt på en bruger af appen, der er testet positiv og deler det i appen.
  • Da du er i risiko for at være blevet smittet, får du besked om at følge myndighedernes anbefalinger, herunder at blive testet.

Hent smitte | stop her
App Store  eller Google Play 

For at bruge appen skal du have opdateret din telefons styresystem til den seneste version. 

Smitte | stop er udviklet af Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Digitaliseringsstyrelsen og Netcompany.

Læs mere her
https://smittestop.dk/spoergsmaal-og-svar og på https://www.bfa-ba.dk/sikkerhedsarbejdet/corona

Relateret