I et høringssvar til lovforslaget om midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021 skriver Dansk Industri, at det er en skattelettelse til forbrugerne, som både er et redskab til at skabe mere aktivitet i økonomien og et velafprøvet økonomisk redskab, der indeholder en række gavnlige, mere strukturelle effekter.

Der peges herunder på øget arbejdsudbud, bekæmpelse af ulovligt sort arbejde og lavproduktivt gør-det-selv-arbejde samt bidrag til den grønne omstilling:

- DI finder balancen i lempelsen passende i vægtningen mellem service- og håndværksdelen af ordningen. Servicefradraget firedobles samtidig med, at fradragsprocenten i 2021 hæves fra cirka 25 procent til 35 procent, skriver skatteøkonom Bo Sandberg i høringssvaret.

Flere benytter service end håndværkere

Baggrunden for den midlertidige lempelse af Boligjobordningen er, at der siden 2016 systematisk i forvejen er skruet op for servicedelen af ordningen, så der nu er flere forbrugere, der benytter servicefradraget end håndværkerfradraget.

På grund af målretningen mod ’grønne’ håndværksydelser efter en særlig positivliste har der aldrig i fradragets 10-årige levetid været færre, der benyttede håndværksdelen af ordningen end i 2019, som er det seneste år, der findes statistik for. I 2019 var der 308.000 personer, der benyttede servicedelen af fradraget til eksempelvis rengøring, mens 237.000 benyttede håndværks-/energirenoveringsdelen.

Mere end halvering

Til sammenligning var der i 2014 - da håndværkerfradraget var på sit højeste - 641.000 danskere, der benyttede det:

- På den baggrund støtter DI, at også fradraget for grønne håndværksydelser hæves til 25.000 kroner pr. person i 2021. Dette tiltag ligger fint i forlængelse af andre initiativer over for bygge- og anlægsbranchen, som er gennemført i 2020, lyder budskabet.

Suspenderingen af det kommunale anlægsloft i 2020 var en løftestang til at få energirenoveret den kommunale bygningsmasse, og aftalen om energirenovering via Landsbyggefonden giver et løft til den grønne omstilling af den almene boligsektor:

- På samme måde giver et midlertidigt forbedret håndværkerfradrag en ekstra gulerod til grøn omstilling i de private boliger, hedder det i høringssvaret.

Byggeriet skaber andre job

Det noteres, at for hvert eneste ekstra job i byggeriet, der skabes ved boligrenovering, opstår der som tommelfingerregel i gennemsnit 0,7 job i andre og knapt så opsvingsagtige brancher som eksempelvis transport, industri, handel, rådgivere og arkitekter:

- Det eneste kritikpunkt fra DI vedrørende den midlertidige lempelse af Boligjobordningen er netop den midlertidige karakter. For der har i forvejen været mange skiftende regelsæt og unødigt meget stop-and-go i håndværkerfradragets levetid. Derfor opfordrer DI Folketingets partier til at bruge den midlertidige arbejdsro på dette område i 2021 til i god tid forud for 2022 at skabe bred politisk enighed om, hvordan den permanente Boligjobordning skal se ud fra 2022 og årene fremover, skriver Bo Sandberg.

Forslag til permanent ordning

DI’s fire forslag i den forbindelse er:

• Fradraget forsimples, så familierne selv frit kan vælge, hvordan det årlige beløb skal fordeles mellem serviceopgaver og håndværksopgaver.
  
  
• Fradraget skal kunne anvendes til alt håndværksarbejde, også eksempelvis indvendigt malerarbejde samt køkken- og badeværelsesrenoveringer, fremfor den nuværende smalle positivliste med energirenoveringsopgaver. Samtidig kan der gives fradrag for professionel hjælp til andre typiske gør-det-selv ydelser som blandt andet flyttehjælp.
  
  
• Op til tre års ubrugt fradrag skal kunne puljes og anvendes inden for samme kalenderår, så større renoveringsprojekter kan gennemføres.
  
  
• Det årlige fradragsbeløb hæves permanent fra de 18.700 kroner i 2020 til op mod 25.000 kroner pr. person årligt.