Foto: Ricky Molloy

25.01.21 DI Dansk Byggeri Nyheder

Vælg en håndværker med Byg Garanti – fordi byggeriet bare skal spille

Til april lancerer vi en ny Byg Garanti kampagne. Arbejdet er i fuld gang, men mens vi venter på, at kampagnen strømmer ud til danskerne, kan du med fordel markedsføre dig med Byg Garanti. Og i år har du også mulighed for at sætte dit præg på kampagnen.

Til april lancerer vi i samarbejde med Primetime en ny kampagne om Byg Garanti-ordningen. Og i DI Dansk Byggeri glæder vi os til at vise jer dette års nye Byg Garanti kampagne. Kampagnen opfordrer danskerne til, at vælge en håndværker med Byg Garanti, fordi deres byggeri bare skal spille.

I år bliver kampagnen en ren digital kampagne. Det betyder, at kampagnen kun bliver vidst på sociale medier og nyhedssider på internettet. Det gør vi for at få danskerne til aktivt at søge efter en håndværker med Byg Garanti på www.byggaranti.dk.

Vil du være med?

Det er vigtigt, at vi udvikler en kampagne, som alle vores medlemmer kan se sig selv i. Derfor vil vi gerne invitere medlemmer af DI Dansk Byggeri til en workshop, hvor du får mulighed for at kvalitetssikre kampagnen, komme med inputs samt give os indblik i, hvilket indhold du som medlem har brug for som markedsføring, for eksempel på sociale medier.

Ved at tilmelde dig, kan du blive en af de udvalgte personer til at hjælpe os med at få den bedste kampagne stablet på benene. Vi afholder workshoppen digitalt den 24. februar 2021, kl. 13-14. Du vil modtage et digitalt mødelink forud for workshoppen, hvis du tilmelder dig.

Vores ambition er at få omkring ti forskellige virksomheder til at deltage i workshoppen, som repræsenterer forskellige fag og geografiske områder, og i tilfælde af mange tilmeldte forbeholder sekretariatet i DI Dansk Byggeri sig ret til at udvælge deltagerne.

Du tilmelder dig workshoppen ved at sende en mail til kahg@di.dk senest den 17. februar 2021.   

Gratis streamers og logo

Som medlem af DI Dansk Byg­geri kan du også downloade Byg Garantis logoer i forskellige far­ver på DI Dansk Byggeris hjemmeside. Logoet kan du bruge på din hjemmeside, i mailsignaturer, på skilte og stillads, brevpapir eller trykt på firmatøjet.

Derudover har vi lavet nye streamers med Byg Garantis nye logo. Som medlem af DI Dansk Byggeri kan du bestille de gratis streamers til din bil. Du bestiller dem på DI Dansk Byggeris hjemmeside.

Vil du vide mere?

På  Byg Garantis hjemmeside  finder du vedtægterne for Byg Garanti samt reglerne for, hvordan du må og ikke må markedsføre din virksomhed med Byg Garanti. Siden kræver login. Du skal bruge din mail og din virksomheds adgangskode. Har du glemt adgangskoden, kan du bestille en ny ved login-funktionen.

Relateret