Foto: Byg Garanti

20.04.21 DI Byggeri Nyheder

Ny Byg Garanti-kampagne – fordi byggeriet bare skal spille

DI Dansk Byggeri har netop lanceret en ny Byg Garanti kampagne. Kampagnen kører de næste to uger på digitale kanaler, som Facebook, Google og som annoncer hos forskellige digitale medier. Og du kan også være med til at sprede kampagnen ud til danskerne.

Vi har glædet os meget, til endeligt at kunne vise jer den nye Byg Garanti kampagne.

Byg Garanti kampagnen har denne gang fået et kreativt løft, hvor det primære fokus har været at vise de mange håndværksfag inden for branchen samt diversiteten i byggebranchen. Kampagnen har fundet inspiration inden for musikkens verden, hvilket blandt andet har været med til at præge sloganet for kampagnen: ’Vælg en håndværker med Byg Garanti – fordi byggeriet bare skal spille.”

Vi vil med det musikalske univers illustrere, at hvis en forbruger vælger en håndværker med Byg Garanti, så kommer byggeriet altid til at spille - også i tilfælde af, at et byggeprojekt kommer ud af takt. For i så fald er DI Dansk Byggeris medlemmer omfattet af en garantiordning, der dækker fejl og mangler på op til 150.000 kr. inkl. moms.

Denne gang bliver kampagnen en ren digital kampagnen. Det betyder, at kampagnen kun bliver vist på sociale medier og nyhedssider på internettet. Det gør vi for at få danskerne til aktivt at søge efter en håndværker med Byg Garanti på www.byggaranti.dk. Kampagnen kører fra 21.04.2021 – 05.05.2021 og igen i uge 30 + 31.

Der er udviklet en kampagnefilm, tre kortere versioner af kampagnefilmen, annoncer til digitale platforme samt indhold til sociale medier, som nemt kan deles. Kampagnen er udviklet i samarbejde med kommunikations- og reklamebureauet Primetime.

Byggaranti.dk – ny hjemmeside

Samtidig med kampagnen har vi også givet vores hjemmeside et nyt udtryk. Vi har derfor gjort hjemmesiden mere overskuelig, så det bliver nemmere for forbrugerne at finde frem til en håndværker med Byg Garanti. Du finder hjemmesiden på www.byggaranti.dk

Som medlem af DI Dansk Byggeri får du via vores nye hjemmeside adgang til en lang række informationer. Her kan du bl.a. læse om fordele for dig som medlem, du kan finde tips til, hvordan du bruger Byg Garanti i din markedsføring, og det er også på vores hjemmeside, at du finder vores nye kampagnehub.

Kampagnehubben giver dig et samlet overblik over hele kampagnen. Og du har i hubben mulighed for at downloade kampagnefilmene, billeder og tekster, som du kan bruge på dine egne sociale medier eller på din hjemmeside.

Du kan selvfølgelig også stadig bestille streamers til din bil. Dem bestiller du her.

Hvis du følger Byg Garanti på Facebook kan du så dele opslag fra kampagnen der.

Har du spørgsmål til kampagnen, er du velkommen til at kontakte Maria Rask Hetoft Poulsen på telefon 7216 0117 eller mpo@di.dk eller Kathrine Hjort Gellert på telefon 3377 3910 eller kahg@di.dk

Relateret indhold