DI Dansk Byggeri

MgO-plader og materialeansvaret

MgO-plader er i voldgiftpraksis erklæret generelt uegnet som udendørs vindspærreplader til facader med ventilerede konstruktioner. Men hvem bærer mangelansvaret for anvendelsen af uegnede materialer?

Voldgiftsnævnet har siden 2017 truffet en række afgørelser vedrørende de såkaldte MgO-plader. Med disse afgørelser tegner der sig et nærmere og mere generelt billede af, hvordan ansvaret og risikoen for anvendelsen af uprøvede materialer, der senere viser sig generelt uegnede, skal placeres.

Det ligger med voldgiftsrettens MgO-afgørelser fast, at MgO-plader er (generelt) ”uegnede til at blive anvendt i dansk klima som udendørs vindspærreplader i lette facader med ventilerede konstruktioner”.

Uegnetheden skyldes, at pladerne indeholder en salt (”magnesiumoxid”), der suger vand fra luften, når fugtigheden når et vist niveau. Fugtopsugningen medfører bl.a. korrosion og risiko for skimmelsvamp.

MgO-pladerne blev introduceret på det danske marked i 2010. I 2012 udgjorde pladerne ca. 75 % af markedet for vindspærreplader. Denne markedsandel steg, således at pladerne i 2013 og 2014 formentlig udgjorde næsten hele markedet for vindspærreplader, hvilket også resulterede i, at pladerne i et BYG-ERFA erfaringsblad (21) fra 27. december 2013 blev beskrevet som anvendelige til dette formål.

Anvendelsen af MgO-pladerne ophørte stort set i 2015, hvor der blev udsendt advarsler om pladernes uheldige fugtopsugende egenskaber.

Navnlig to generelle spørgsmål er nærmere blevet besvaret i MgO-afgørelserne:

  • Hvem bærer mangelsvaret, hvis anvendte materialer viser sig generelt uegnede?
  • Hvornår og under hvilke betingelser kan ”byggetidens viden” fritage entreprenøren for mangelansvar?

Ad 1) Materialeansvaret

Helt overordnet udtalte voldgiftsretten i MgO-sagerne følgende om materialeansvaret:

Som udgangspunkt har en entreprenør mangelsansvar, hvis han foreslår eller vælger at anvende et materiale, der viser sig at være uegnet, selv om han ikke kunne vide det. Det gælder, selv om bygherren ikke har haft indsigelse mod entreprenørens forslag eller valg eller ligefrem har godkendt det. Men hvis entreprenøren – uanset at han har frit materialevalg – vælger at anvende et materiale, der er foreskrevet i projektet, har han ikke mangelansvar, selv om materialet viser sig at være uegnet.

Voldgiftsrettens præmis rejser navnlig det spørgsmål, om og i givet fald hvornår bygherrens eller dennes rådgivers godkendelse af et materiale – foreslået af entreprenøren – må sidestilles med en egentlig projektændring med den virkning, at materialet må anses for ”foreskrevet” af bygherren, således at entreprenøren intet mangelansvar har i tilfælde af, at materialet viser sig uegnet?

Det må på baggrund af voldgiftsrettens afgørelser i MgO-komplekset generelt antages, at der skal meget til, før en godkendelse kan sidestilles med en egentlig projektændring, idet entreprenøren må skulle påvise konkrete holdepunkter for, at bygherren (eller dennes rådgiver) har ønsket at ville overtage ansvaret for materialets egnethed.

I kun én af de MgO-sager – hvor spørgsmålet om, hvorvidt pladerne var ”foreskrevet” af bygherren, var et tema – blev entreprenøren frifundet. Voldgiftsretten lagde her bl.a. vægt på (MgO-kendelse af 21. juni 2017):

  • Der var fælles forståelse om, at bygherrens rådgiver skulle undersøge og vurdere den foreslåede MgO-plade
  • Entreprenøren oplyste rådgiveren om, at MgO-pladen var et nyt produkt
  • Rådgiveren valgte MgO-pladen som en projektændring efter den procedure, der var aftalt for projektændringer med bygherren

Ad 2) ”Byggetidens viden”

Som nævnt, har den entreprenør – der udnytter sit frie materialevalg – som udgangspunkt et mangelansvar for anvendte materialer, der viser sig uegnede til formålet.

Entreprenøren bærer dog ikke mangelansvaret, hvis entreprenøren må siges at have handlet i overensstemmelse med ”byggetidens viden”, dvs. at entreprenøren ikke har ansvaret for anvendelsen af gennemprøvede og i fagkredse acceptrede materialer, der på et senere tidspunkt viser sig at have uheldige egenskaber.

Overordnet udtalte voldgiftsretten i MgO-sagerne, for det første, at spørgsmålet om ”byggetidens viden” skal afgøres ud fra det tidspunkt, ”hvor entreprenøren træffer beslutning om anvendelse af produktet”. Det er med andre ord beslutningstidspunktet og ikke f.eks. udførselstidspunktet eller afleveringstidspunktet, der er afgørende for vurderingen.

For det andet, udtalte voldgiftretten, at ansvarsfrihed som følge at ”byggetidens viden” forudsætter, at entreprenøren på beslutningstidspunktet beviser to forhold:

  1. At det valgte produkt generelt er gængs og anerkendt
  2. At der er indhøstet sådanne erfaringer med produktets egenskaber og egnethed, og at det kan anses for sådan gennemprøvet, at der kan siges at foreligge en viden, hvorefter produktet anses for forsvarligt og fornuftigt til formålet

Konkret i MgO-sagerne fandt voldgiftsretten, at MgO-pladerne i hvert fald nok fra 2013 og frem var gængse og anerkendte, men at pladerne umiddelbart først i slutningen i 2013 – nærmere bestemt den 27. december 2013 da BYG-ERFA erfaringsblad (21) udkom – kunne anses for forsvarlige og fornuftige til formålet.

Voldgiftrettens vurdering fører til, at entreprenører, der forud for 27. december 2013 har truffet beslutning om at anvende MgO-plader som vindspærreplader, som udgangspunkt vil ifalde et mangelansvar, mens entreprenører, der har truffet beslutning efter denne dato (men forud for advarslerne i 2015), vil være ansvarsfri.

Hvor kan du finde MgO-afgørelserne?

Du kan finde Voldgiftsrettens MgO-afgørelser her:

MgO-plade bragt i forslag i 2010 af hovedentreprenøren, som også oplyste bygherren om, at produktet var nyt. Bygherrens rådgiver ansås for – på bygherrens vegne - at have valgt MgO-pladen, som derfor blev anset for ”foreskrevet” af bygherren” – Hovedentreprenør frifundet

MgO-plade bragt i forslag af hovedentreprenøren i foråret 2013. Forslaget blev godkendt af bygherrens rådgiver, hvorefter entreprenøren valgte at gå videre med løsningen. MgO-pladen blev ikke anset for ”foreskrevet” af bygherren, ligesom ”byggetidens viden” ikke kunne fritage hovedentreprenøren for ansvar – Hovedentreprenør dømt.

Hovedentreprenøren besluttede i foråret 2014 (uden inddragelse af bygherren) at anvende MgO-plade. Entreprenøren kunne – henset til tidspunktet for beslutningen – påberåbe sig ”byggetidens viden” – Hovedentreprenør frifundet.

Totalentreprenøren besluttede i februar 2014 (uden inddragelse af bygherren) at anvende MgO-plade. Totalentreprenøren kunne – henset til tidspunktet for beslutningen –  påberåbe sig ”byggetidens viden” – Totalentreprenør frifundet.

Hovedentreprenøren besluttede med bistand fra sin underentreprenør (elementleverandør) i juni 2013 at anvende en MgO-plade som en del af konstruktionen i en systemleverance. Bygherren kunne ikke anses for at have ”foreskrevet” anvendelsen af MgO-pladerne, selvom bygherren ansås for at have foretaget en projektændring vedrørende systemleverancens konstruktionsmæssige opbygning. Heller ikke ”byggetidens viden” kunne fritage hovedentreprenøren for ansvar – Hovedentreprenør dømt (men underentreprenør dømt til at friholde hovedentreprenør).

MgO-plade bragt i forslag af hovedentreprenør i april 2013 i forbindelse med en teknisk forespørgsel (TF 85). Forslaget blev godkendt af bygherrens rådgiver efter en længere korrespondance, hvorefter entreprenøren valgte at gå videre med løsningen. MgO-pladen blev ikke anset for ”foreskrevet” af bygherren, ligesom ”byggetidens viden” ikke kunne fritage hovedentreprenøren for ansvar – Hovedentreprenør dømt.

Oplysningspligt ved nye materialer

I lyset af MgO-sagerne er der i den nye AB 18 indført en regel i § 12, stk. 3 (se også AB 18 § 17, stk. 4), om, at entreprenøren skal oplyse bygherren om anvendelsen af metoder og materialer, der ikke er gennemprøvede, medmindre anvendelsen er ”foreskrevet” af bygherren.

Oplysningspligten må i vidt omfang også gælde, selvom AB 18 ikke er vedtaget.

Du kan læse mere herom i DI Dansk Byggeris folder om oplysningspligten.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte DI Dansk Byggeri