Tyskland er Danmarks vigtigste eksportmarked, også når det gælder eksport af byggevarer og -tjenester. Men reglerne er ikke nemme at overskue - bliv klogere her.
Vejledningen er til dig, der er håndværker eller entreprenør og vil udføre byggeopgaver i Tyskland. Brug tidslinjen, der viser, hvad du skal huske og i hvilken rækkefølge, så du får styr på regler og procedurer.
Det kan godt virke overvældende første gang, man skal udføre en byggeopgave i Tyskland, men hvis man ikke har sine anmeldelser og attester i orden, risikerer man store bøder, helt op til 500.000 euro.
Derfor har Dansk Byggeri, Nielsen Wiebe og Partner samt Rechtsanwalt Ingo Schulze udarbejdet en vejledning, der skal hjælpe håndværkeren og entreprenøren, der vil udføre byggearbejder i Tyskland – primært uden fast driftssted – med at undgå de værste faldgruber.
Der er en del forskellige administrative procedurer at holde styr på. Derfor er vejledningen forsynet med en tidslinje, der viser, hvad man skal huske - inden man går i gang, under byggeriet og efter projektets afslutning.
Ud over selve vejledningen med beskrivelsen af reglerne er der et bilagshæfte med de fornødne tyske blanketter, som man kan kigge i samtidig med at man læser vejledningen.
Vejledningen behandler bl.a. følgende emner:
Medlemmer af Dansk Byggeri kan få vejledningen gratis.
Ikke medlemmer kan købe vejledningen for 3.000 kr. ekskl. moms.
Vi kender det ikke fra Danmark, men i Tyskland kræver arbejdsudleje en særlig licens. For byggeriet gælder der særlige begrænsninger, selv ved udleje inden for samme koncern. Krav til dokumentation er skrappe - både ved ansøgning og kontroller. Og sanktionerne ved overtrædelse er alvorlige. Bestil Dansk Byggeris minivejledning og bliv klogere på reglerne.
Bestil minivejledningen om tyske arbejdsudlejeregler (husk at angive medlemsnummer eller CVR-nummer)
Hvis din lastbil vejer 7,5 ton eller mere, skal du betale den tyske vejafgift, LKW-Maut, på alle tyske motorveje og landeveje.
Ordningen med den tyske vejafgift, LKW-Maut, har kørt siden 1. januar 2005, og i starten var kun tunge lastbiler på motorveje omfattet.
Maut-ordningen er efterfølgende udvidet:
Gebyrets størrelse afhænger af bilens skadestof-udledning, antallet aksler, støjbelastningen og den øgede slitage på vejene fra lastbiler på 7,5 ton og derover. Samt længden på ruten på gebyrbelagte veje.
På Toll Collects hjemmeside findes alle vigtige informationer, også på dansk, og til de tyske formularer er der lavet danske vejledninger.
Det dansk-tyske advokatfirma Beck Rechtswälte har udarbejdet et særligt tilbud til danske virksomheder, som søger at inddrive tilgodehavender i Tyskland.
Tilbuddet gør det let for din virksomhed at få overblik over, hvad der kan gøres i en inkassosag - og hvad det koster. Du vil dermed på forhånd bedre kunne overskue de omkostninger, der er forbundet med inddrivelse af en fordring. Og det bliver lettere at tage stilling til, om den tyske skyldner overhovedet er i stand til at betale det skyldige beløb.
Læs mere om fremgangsmåden og priserne i brochuren:
"Inkasso i Tyskland - en effektiv pakkeløsning"
Kontaktperson hos Beck Rechtsanwälte er:
Michael Haas
Partner, Rechtsanwalt, Fachanwalt für Steuerrecht
E-mail: mh@becklaw.de
Telefonnummer: +49-40-3010070
Prisen for at få udsendt et inkassobrev ligger fast på EUR 250,00 + moms uafhængigt af kravets størrelse.
Tysklandsgruppen er en gratis mailservice kun for medlemmer. Vil du automatisk få en mail, når der sker lovændringer i Tyskland, der berører byggebranchen, når en bygherre søger danske entreprenører, eller når der finder sted et relevant arrangement?
Tilmeld dig hos Anita Kurowska Larsen på tlf. 72 16 02 94 eller anl@di.dk
Vi har kun godt at fortælle om vores opgave i Tyskland. Det gled fint for os, fordi vi fik styr på, hvilke anmeldelser, vi skulle lave og fik udstyret vores medarbejdere med alle de nødvendige papirer. På den måde var Tysklands-vejledningen et rigtig godt værktøj, selv om det var lidt af en klump at få på bordet Bent Rasmussen, Skantag A/S