DI Dansk Byggeri

Regn med byggeri og anlæg

Lav matematik med snedkeren, mureren, maleren, tømreren og struktøren. ’Regn med byggeri og anlæg’ er matematikmateriale beregnet til undervisning i folkeskolens 7. - 8. klasse.

Materialet tager udgangspunkt i faget matematik, og kan anvendes i dette fag alene. Derudover kan materialet med fordel lægge op til et tværfagligt forløb mellem matematik og Uddannelse & Job.

Visionen er, at eleverne i samme forløb lærer en del af den matematik, som de skal arbejde med på det aktuelle klassetrin, og samtidig lærer om en række håndværksfag fra bygge- og anlægsbranchen. Materialet kan bruges af matematiklæreren alene eller af matematiklæreren og UU-vejlederen i fællesskab.

Materialet inddrager elevernes eget klasseværelse og skolens arealer, hvilket gør opgaverne nærværende, håndgribelige og realistiske.

Materialet omfatter:

  • Mål, måleenheder og målopsætning
  • Målestoksforhold
  • Geometriske figurer
  • Mønstre
  • Isometrisk tegning
  • Arbejde med formler
  • Areal og rumfang
  • Procentregning
  • Vinkelmåling
  • Pythagoras
  • Beregning

Materialet er produceret med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte DI Dansk Byggeri