Kvanteteknologi – hvad betyder det for din virksomhed?
Mange virksomheder betragter kvanteteknologi som noget, der ligger langt ude i fremtiden, men det er langt fra tilfældet. Allerede nu er det muligt for virksomheder at opnå gevinster ved kvanteteknologi til simulering og optimering af komplekse problemer.
Erhvervsstyrelsen har som led i regeringens erhvervsrettede kvantestrategi støttet udarbejdelsen af et white paper om kvanteteknologi for at inspirere danske virksomheder til at gå i gang med at undersøge, hvad kvanteteknologi kan betyde for netop deres virksomhed.
Med dette whitepaper får du som læser et overblik over, hvad kvantecomputing lige nu kan betyde for din virksomhed. Endvidere er ambitionen med whitepaperet at sætte kvantecomputing i perspektiv i forhold til andre teknologier som chipteknologi, klassiske high performance computere, Machine Learning samt kunstig intelligens (AI).
Whitepaperet er udarbejdet af partner, Ph. D. Tom Togsverd, Indesmatech. Du kan kontakte Tom (tto@indesmatech.com, mobil 20268 3343). Du kan downloade den danske udgave her.