DI Digital Analyser

Foranalyse om dansk digital velfærd og govtech

Danmark er global frontløber, når det gælder brugen af digitalisering og teknologi til at løfte den offentlige sektor og de offentlige opgaver. Dette skyldes, at den offentlige sektor i Danmark tidligt greb de muligheder, som digitalisering tilbyder.

Men det skyldes også en dansk digital branche, der kunne levere de løsninger, den offentlige sektor efterspørger. Offentlig digitalisering og digital velfærd er således ikke kun definerende for den offentlige sektor i Danmark, men er også en erhvervsmæssig styrkeposition for Danmark, og en styrkeposition, hvor der globalt forventes en stærk vækst.

Analysen af trends for digital velfærd beskriver seks generelle tendenser på tværs af den offentlige sektor, der har betydning for udviklingen af digital velfærd. En af disse trends er et leverandørmarked i udvikling, hvor evnen til at samarbejde med nye virksomhedstyper og adoptere ny og innovativ teknologi bliver mere og mere vigtig. En række nabolande som bl.a. Tyskland, Storbritannien og Norge har allerede sat nationale initiativer i værk og investeret betydeligt i at følge med disse trends. 

Relateret indhold