Arrangement

Få styr på cybersikkerheden i leverandørkæden – workshop i Odense

Cyberrisici stopper ikke ved din egen organisation. Når en leverandør bliver ramt, kan konsekvenserne hurtigt sprede sig videre i værdikæden. På denne workshop i Odense får du konkrete værktøjer til at skabe overblik, prioritere risici og arbejde mere struktureret med cybersikkerhed i leverandørkæden.

Kravene til virksomheders cybersikkerhed er stigende – ikke kun fra myndigheder og regulering som NIS2, men også fra kunder og samarbejdspartnere.

For mange virksomheder er leverandørkæden blevet et nyt og komplekst risikoområde. Hvordan får man overblik? Hvor starter man? Og hvordan arbejder man systematisk uden at drukne i krav og dokumentation?

Denne workshop giver dig en praksisnær introduktion til, hvordan din virksomhed kan arbejde struktureret med cybersikkerhed i leverandørkæden.

Du bliver introduceret til SUCCESS-værktøjet, som er udviklet af CBS i samarbejde med erhvervspartnere og finansieret af Industriens Fond. Værktøjet er gratis og designet til at hjælpe virksomheder med at omsætte krav og forventninger til konkret handling.

Workshoppen afholdes hos Poul Schou A/S i Odense, som har stillet deres faciliteter til rådighed.

Du får:

  • Overblik over, hvorfor leverandørkæden er blevet et centralt cyberrisikoområde
  • Introduktion til SUCCESS-værktøjet og dets funktioner
  • Indblik i, hvordan du identificerer og prioriterer risici blandt dine leverandører
  • Konkrete metoder til dialog med leverandører med høj risiko
  • Hands-on hjælp til at komme i gang med din egen opsætning

Om SUCCESS-værktøjet
SUCCESS-værktøjet hjælper din virksomhed med at:

  • Skabe overblik over leverandører
  • Identificere og prioritere cyberrisici
  • Strukturere dialogen med leverandører
  • Dokumentere jeres arbejde over for kunder og myndigheder

Målgruppe
Små og mellemstore virksomheder på tværs af brancher – særligt virksomheder med leverandører, digitale afhængigheder eller stigende krav fra kunder og samarbejdspartnere.

Undervisere
Workshoppen afholdes af DI Fyn, DI Digital og faciliteres af forskerholdet bag SUCCESS-værktøjet.

Jeppe Engell

Jeppe Engell

Chefkonsulent

Helen Jensen

Helen Jensen

Seniorchefkonsulent