DI Digital

Novo Nordisks digitale læringsunivers

DI Digital Casebank: Virtio - Digitalt læringsunivers, som sætter ny retning for Novo Nordisks læring og udvikling til forskellige målgrupper

Fakta

Virksomehdsnavn: Virtio

Lokation: Valby, København 

Branche: EdTech/Digital læring

Kontakt: fl@virtio.io

Tags: EdTech

Ny retning med Novo Nordisks digitale læringsunivers 

Digitalt læringsunivers, som sætter ny retning for Novo Nordisks læring og udvikling til forskellige målgrupper

Novo Nordisk ønskede i Danmark at engagere og involvere vigtige målgrupper på nye og relevante måder.

De ville nå både en bredere offentlighed samt sundhedsprofessionelle med henblik på at øge vidensniveauet bredt set omkring svær overvægt og dets konsekvenser og årsager, samt udstyre sundhedsprofessionelle med konkrete indsigter og værktøjer til bedre at kunne forholde sig til mennesker med svær overvægt og deres situation.

Formater, folk kender og er vant til
I Virtio udviklede vi et koncept for et læringsunivers, hvor det bærende læringsdesignprincip er: Vi skal bruge etablerede og velkendte formater. Formater, som de fleste er vant til at konsumere i deres fritid, og hvor vi derfor kan formidle nyt stof i velkendte rammer – formater som allerede er en del af folks liv. Alt for meget digital læring minder for lidt om noget, vi er vant til fra mainstream medier som tv, podcast, sociale medier og computerspil.

Universet står af samme grund på to ben:
- Dels en podcastserie, som er frit tilgængelig, og som i hvert afsnit sætter fokus på forskellige aspekter i forbindelse med svær overvægt.

Serien havde seks afsnit, da den blev lanceret, og der kommer løbende nye afsnit til.

Målet med serien er oplysning og fokus på en tilstand, som 1/5 af alle voksne danskere kæmper med.

- Dels et gated video-talkshow i 6 afsnit målrettet sundhedsprofessionelle, hvor man som seer udstyres med indsigter, gode råd og bud på løsninger ift. en række forskellige emner associeret til svær overvægt.

Udgangspunktet for både podcast og talkshow er, at svær overvægt er mere end en sundhedsmæssig udfordring. Derfor udviklede vi et format, hvor vi altid havde flere forskellige fagligheder med. 

Både i podcast og video-talkshow deltager landets fremmeste eksperter inden for sundhed, motion og adfærd. Bl.a. Morten Münster, Bente Klarlund og Morten Elsøe.

Episoderne i podcast og talkshow er relativt korte, ligesom Virtio producerede dem i DR-kvalitet.

Stor succes
Podcastserien opnåede 10.000 lytninger efter kun 2 måneder, hvilket oversteg Novo Nordisks egne forventninger.

Samtidig har de kunne bruge dele af universet i en række andre sammenhænge – bl.a. som en del af e-learning- og blended learning-forløb internt og eksternt.

Novo Nordisk ser universet som en ny retning for deres arbejde med skabe læring, træning og oplysning:

“Virtio has been indispensable in the process of developing this innovative learning universe. It is a huge success and has created a new direction for how we will work with learning and education for different target groups in the future.”

Betty Ø. Tandrup, Novo Nordisk

Virtio har stået for (lærings)koncept, produktion, visuel identitet, udrulningsplan og marketingstrategi. 

Besøg Virtios hjemmeside her.

Relateret indhold