ESG gavner din forretning og samfundet
Virksomheders bæredygtighedsindsatser gavner i høj grad miljøet, samfundet - og ikke mindst deres egen forretning. Samtidig sker der en professionalisering af rapportering af bæredygtighedsdata – kaldet ESG data – der i stigende grad efterspørges og anvendes i dialogen mellem parter i værdikæden og eksterne interessenter. Ikke alle brancher påvirkes ens, og ikke alle typer virksomheder i den samme branche påvirkes ens.
Derfor har DI Digital sat sig for at at hjælpe vores medlemmer med at få sat deres ESG-rapporter- og processer i rette gear. Det har vi gjort ved at analysere digitale virksomheders væsentlige bæredygtighedsemner og udarbejde guides til vores forskellige typer af medlemmer. Disse guides hjælper vores medlemmer med selv at komme i mål med deres ambitioner på ESG-rapporteringsområdet. For det, at kunne selv, er nøglen til at være konkurrencedygtig i fremtiden.