DI Digitals nytårskur 2020
2010’erne var årtiet, hvor digitalisering for alvor kom på dagsordenen hos politikere, virksomheder og forbrugere. På tærsklen til 2020’erne kigger vi på DI Digitals nytårskur i krystalkuglen, og giver bud på, hvor teknologien tager os hen i det næste årti.

Kom og ønsk godt nytår til kunder, samarbejdspartnere og kollegaer ved DI Digitals nytårskur
Tirsdag den 7. januar 2020 fra kl. 15.00 – 17.30
i DI, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V.
Kig med i krystalkuglen og byd selv ind, når vi stiller spørgsmålet ”Hvad byder 2020’erne på for den digitale branche?” til Danmarks første professor i ansvarlig teknologi Maja Horst og nogle af vores virksomhedsledere, der har fingeren på pulsen.
Hør også, hvordan du og din virksomhed kan blive en del af DI’s nye digitaliserings-indsats ”Tech der tæller”.
Og få muligheden for at gå ind i det nye årti med et nyt tech-løfte ved den danske lancering af ”The Tech Pledge”.
Vi glæder os til at se dig.