Arrangement

Digitalisering og Jura 2020

Hvordan sikrer vi bæredygtig digital forvaltning i krydsfeltet mellem algoritmer og paragraffer?

Teknologi og digitalisering kan løfte og styrke vores samfund, men vi har brug for debat og dialog om de mange muligheder og udfordringer, vi som samfund står over for.

Deltag den 27. april 2020 i København og bliv opdateret på, hvad de retlige rammer for digital udvikling af vores samfund muliggør i dag – og hvad vi fremadrettet skal blive skarpere på for at styrke vores samfund. Kort og godt: hvordan sikrer vi bæredygtig digital forvaltning og forretning i krydsfeltet mellem algoritmer og paragraffer?

Du får en dag med indslag på højeste faglige og praktiske niveau, hvor centrale aktører vil komme med deres bud på juridiske dilemmaer, teknologiske potentialer samt konkrete løsninger.

Der vil være rig mulighed for netværk og dialog i løbet af dagen.

Vi berører spørgsmål som

  • Hvordan kan vi udnytte data på tværs af forvaltninger og sektorer?
  • Hvordan balancerer vi mellem hastig teknologisk udvikling og samfundsmæssig ansvarlighed?
  • Hvordan kan vi udnytte teknologien, så vi ikke skal gå på kompromis med etik og moral?
  • Hvordan sikrer vi både lovlige systemer og lovlige arbejdsgange?
  • Hvordan sikrer vi de rigtige kompetencer og den rigtige organisering for at undgå at it-projekter går galt, eller lovgivningen slår fejl?

Konferencens formål er at give myndigheder og virksomheder brugbare indspark til succesfulde løsninger ved konkrete værktøjer og virkemidler.

Målgruppe: 

  • Offentligt ansatte i krydsfeltet mellem lovarbejde og digital implementering,
  • Medarbejdere i virksomheder, der udvikler digitale løsninger til det offentlige, borgere og andre virksomheder,
  • Medarbejdere i virksomheder eller organisationer, der arbejder med intern digitalisering og compliance.