Arrangement

Ny EU-lovgivning om AI og konsekvenser for EdTechs

DI Digital arrangerer sammen med EdTech Denmark og Bird & Bird et eftermiddagsseminar om EU-kommissionens forslag til regulering af brugen af AI, der skal behandles og vedtages af medlemsstaterne over de næste 16-18 måneder.

Forslaget sigter på den ene side efter at opbygge tillid til AI-systemer for at afbøde mulige risici, og på den anden side skal det øge investering og innovation i den videre udvikling af AI. Reglerne kan potentielt have vidtrækkende konsekvenser for især EdTechs brug af AI.

 

Oplæg

Martin von Haller Grønbæk, fra  Bird & Bird er vært for arrangementet og vil gennemgå det nye regelsæt fra EU.

Morten Rosted Vang, som er fagleder i DI Digital vil give en overordnet vurdering af forslagets konsekvenser for de danske virksomheder og i den forbindelse fokusere på følgende spørgsmål: bliver nye administrative byrder en barriere for nye kunstig intelligens-løsninger, og hvordan håndterer vi dilemmaet mellem etik og praktisk virkelighed, som reguleringen også indeholder?

Seminaret afholdes den 5. oktober kl. 15-16.30 hos Bird & Bird Advokatpartnerselskab, Sundkrogsgade 21, 2100 København Ø, med mulighed for virtuel deltagelse.