Årets vigtigste konference om digital opkvalificering
Manglen på digitale kompetencer er blandt de største udfordringer i Danmark. Alt for mange medarbejdere mangler grundlæggende digitale færdigheder i en tid, hvor processer og produkter i stigende grad bliver digitale. Samtidig er der en stor og voksende mangel på både it-specialister og integratorer, dvs. de medarbejdere, der binder it og forretningen sammen.
Dette er et alvorligt og akut problem. For den enkelte medarbejder såvel som for virksomhederne, og især SMV’erne er udsatte. Men skal Danmarks digitale modenhed udnyttes til at styrke innovationen, løse samfundsudfordringer og udvikle nye forretningsidéer, er digitale kompetencer afgørende. Der er behov for at tænke i nye veje for at løse problemet.
Derfor inviterer Digital Dogme i samarbejde med DI Digital til årskonferencen, Danmarks Digitale Kompetencer, der er årets vigtigste begivenhed inden for digital opkvalificering.
Her præsenterer vi de nyeste tal og fakta for udviklingen i de digitale kompetencer samtidig med, at vi søger nye, kreative løsninger på problemet med de manglende digitale kompetencer. Og vi vil gerne høre din mening!
Konferencen styres med kyndig hånd af moderator og vært på TV2 Gertrud Højlund, som sørger for, at du også kan stille spørgsmål og kommentere undervejs.
Det får du på konference:
På konferencen vil Digital Dogme og HBS Economics:
- præsentere resultaterne af det Digitale Kompetencebarometer 2022, der kortlægger manglen på digitale kompetencer på det danske arbejdsmarked - denne gang med særligt fokus på den grønne omstilling.
Derudover kan du se frem til at høre nogle af landets dygtigste virksomhedsledere og debattører komme med deres bud på:
- hvordan vi gør arbejdsstyrkens digitale kompetencer klar til en grøn og bæredygtig fremtid.
- hvordan vi sikrer, at SMV’erne har adgang til de rette digitale kompetencer.
- hvordan vi øger den digitale inklusion på arbejdsmarkedet.
Take aways efter konferencen
Du vil derfor gå hjem med større viden og indsigt i,
- hvordan det digitale kompetencelandskab ser ud,
- hvorfor I skal arbejde med digital opkvalificering af jeres medarbejderes kompetencer
- hvordan opkvalificeringen kan iværksættes i praksis
Efter arrangementet byder vi på drinks, lette anretninger og muligheden for at netværke med andre ambitiøse virksomheder og organisationer, der arbejder for at løfte det digitale kompetenceniveau.
Da der er begrænset antal pladser, er det en god idé at sikre en plads allerede nu.
-
-
14.30 Ankomst og registrering
-
16:15 Pause og netværk
-
18:00 Netværk med bobler & lettere anretning
-