Women in Tech Career Fair
For at følge med den digitale udvikling har virksomheder brug for adgang til en meget større og mere forskelligartet pulje af tech-kandidater. Der er stadig et massivt behov for softwareingeniører og hardcore-kodere, men de har også brug for AI-nørder, selvlærte no-coders og teknologikyndige designere.
Derfor samler Dansk Industri, i samarbejde med bl.a. Start Up Aarhus, kvinder der arbejder, studerer og udvikler færdigheder inden for teknologi til en eftermiddag med uformelle sessioner med førende teknologivirksomheder, inspirerende foredrag og meningsfuldt netværk.Med eventet vil vi inspirere kvinder der har en interesse for tech som karrierevej, og forbinde dem til seje virksomheder i branchen. Det er vigtigt, at vi får præsenteret og vist de mange karrieremuligheder, der er – og ikke mindst lytte til de top-cool kvinders spørgsmål, oplevelser og perspektiver.