Hvad er D-mærket – og hvorfor er det relevant for din virksomhed?
Hos DI Digital anbefaler vi alle vores medlemmer at afsøge muligheden for at blive D-mærket. Tilmeld dig vores webinar og lær mere om fordelene ved at være D-mærket.

Hvorfor deltage?
Cybersikkerhed og ansvarlig datahåndtering er ikke længere kun for de få udvalgte – det er en konkurrencefordel for alle. Med D-mærket kan din virksomhed vise kunder og samarbejdspartnere, at I håndterer data ansvarligt og lever op til gode sikkerhedsstandarder. Dette webinar giver dig en enkel og praktisk introduktion til, hvad D-mærket er og hvordan det sætter rammen om arbejdet med it- og cybersikkerhed, så du nemt kan komme i gang.
Hvad får du ud af det?
- En introduktion til D-mærket og dets formål
- Indblik i, hvordan mærket kan styrke din virksomheds sikkerhed og troværdighed
- En forståelse for hvordan D-mærket kan understøtte og dokumentere compliancekrav
- En guide til, hvordan din virksomhed rent praktisk kan arbejde med D-mærket som ramme
Hvad betyder det for din virksomhed?
It- og datasikkerhed bliver stadig vigtigere for at skabe tillid hos kunder og samarbejdspartnere – og for at overholde lovgivning. Med D-mærket skaber I forretningsværdi allerede når I starter arbejdet henimod et D-mærket, og samtidig viser I, at virksomheden tager digital sikkerhed og ansvarlighed seriøst.
Tilmeld dig og få indsigt i, hvordan din virksomhed kan styrke sin digitale sikkerhed med D-mærket.