Hvordan vurderer du sikkerheden ved brug af AI og algoritmer?
Dette webinar giver dig indsigt i, hvordan du kan vurdere og håndtere sikkerhedsrisici ved brug af AI. Vi dykker ned i, hvordan algoritmer træffer beslutninger, hvilke sikkerhedsrisici der kan opstå, og hvordan du sikrer, at AI anvendes ansvarligt i din virksomhed.

Jeppe Engell, Chefkonsulent for Cybersikkerhed hos DI Digital, vil dele ud af sin faglige viden på området. Med sin daglige gang blandt DI medlemmer, videregiver Jeppe de fordele, som virksomheder har oplevet ved D-mærket.
Chefkonsulent hos D-mærket, Majken Prip, er ekspert på D-mærkets processer, og står klar til at gøre dig klogere på mærkningsordningens krav og muligheder.
Med os er Henrik Fabrik, Head of AI hos DI. Med besiddelsen af en dybdegående viden indenfor AI, vil Henrik komme med sine bus på, hvilken rolle AI kommer til at spille for virksomhederne i fremtiden
Hvorfor deltage?
Kunstig intelligens (AI) og algoritmer skaber nye forretningsmuligheder – men de introducerer også nye sikkerhedsrisici. Hvordan sikrer du, at de AI-løsninger, din virksomhed anvender, ikke udsætter jer for uforudsete sårbarheder, datalæk eller uetiske beslutninger?
Dette webinar giver dig indsigt i, hvordan du kan vurdere og håndtere sikkerhedsrisici ved brug af AI. Vi dykker ned i, hvordan algoritmer træffer beslutninger, hvilke sikkerhedsrisici der kan opstå, og hvordan du sikrer, at AI anvendes ansvarligt i din virksomhed.
Hvad får du ud af det?
- En forståelse af de største sikkerhedsrisici ved AI og algoritmer
- Indblik i, hvordan du kan vurdere AI-systemers sikkerhed og pålidelighed
- Konkrete tiltag, du kan tage for at styrke sikkerheden og gennemsigtigheden i AI-systemer
Hvem er det for
Webinaret er relevant for ledere, it- og sikkerhedsansvarlige, compliance-medarbejdere og udviklere, der arbejder med eller overvejer at implementere AI i deres virksomhed.