Leverandørsikkerhed – hvordan vurderer og stiller du de rette krav?
I dette webinar kigger D-mærket nærmere på, hvordan man kan gennemskue sikkerhedsprofilen hos en leverandør. Dette webinar vil lære dig at stille de rette krav, således du kan minimere riskoen for et sikkerhedsbrud i din virksomhed.

Jeppe Engell, Chefkonsulent for Cybersikkerhed hos DI Digital, vil dele ud af sin faglige viden på området. Med sin daglige gang blandt DI medlemmer, videregiver Jeppe de fordele, som virksomheder har oplevet ved D-mærket.
Chefkonsulent hos D-mærket, Majken Prip, er ekspert på D-mærkets processer, og står klar til at gøre dig klogere på mærkningsordningens krav og muligheder.
Dertil får vi besøg af Jacob Larsen, Partner hos Wired Relations. Han vil sige noget omkring leverandørsikkerhed i praksis.
Hvorfor deltage?
Når du samarbejder med eksterne leverandører, deler du ikke kun opgaver – du deler også risici. Cyberangreb, datalæk og svagheder i værdikæden rammer ikke kun den enkelte leverandør, men kan få alvorlige konsekvenser for hele din virksomhed.
Men hvordan ved du, om dine leverandører har styr på sikkerheden? Og hvordan kan du stille krav, der sikrer, at de ikke bliver en sikkerhedsrisiko for din forretning? Dette webinar giver dig en praktisk og strategisk diskussion om, hvordan du kan vurdere dine leverandørers sikkerhedsniveau og stille de rette krav for at minimere risikoen.
Hvad får du ud af det?
- Forståelse for, hvorfor leverandørsikkerhed er kritisk for din virksomhed
- Indsigt i, hvordan du kan vurdere leverandørers risikoprofil
- Konkrete eksempler på krav, du kan stille for at sikre et højt sikkerhedsniveau
- Diskussion af, hvordan virksomheder kan arbejde strategisk med leverandørsikkerhed
Hvem er det for?
Webinaret er for ledere, it-ansvarlige, compliance-medarbejdere og indkøbsansvarlige, der arbejder med leverandørstyring og ønsker at sikre, at eksterne samarbejdspartnere ikke udgør en it-sikkerhedsrisiko.
Deltag og få indsigt i, hvordan du bedst vurderer og stiller skarpe krav til dine leverandører – så du kan beskytte din virksomhed mod sikkerhedsbrud i værdikæden.