Arrangement

Dataetik - Sådan gør du!

FOTO: Gettyimages

Vi lever i en tid, hvor virksomheder indsamler og anvender mere data end nogensinde før. Data er afgørende for forretningsudvikling, procesoptimering, marketing – ja nærmest alle dele af virksomheden. Vi kan få rigtig meget værdi ud af data, men vi skal huske at tænke os godt om. Det er afgørende, at udviklingen sker på en etisk ansvarlig måde, hvor mennesket beholder hovedrollen.

Men hvordan gør man det i praksis? Til arrangementet den 2. november 2021 fra kl. 08.30-12.00 går Dataetisk Råd, D-Mærket og Rådet for Digital Sikkerhed sammen med Dansk Industri om at hjælpe virksomheder med, hvordan man kan arbejde med dataetik i praksis.

På dagen kan du lære mere om nogle af de værktøjer, der hjælper virksomheder med at blive digitalt ansvarlige:

  • Erhvervsstyrelsen introducerer til dataetik, hvorfor det er en vigtig dagsorden i Danmark og hvordan Erhvervsstyrelsen hjælper virksomheder på vej.
  • Rådet for Digital Sikkerhed løfter sløret for de første resultater af en stor undersøgelse af virksomheders arbejde med dataetik og privacy.
  • Dataetisk Råd præsenterer en ny 5-trins guide, som virksomheder kan bruge til at komme i gang med at arbejde med dataetik. Du kan finde værktøjerne her.
  • Det Digitale Etikkompas giver et indefra perspektiv på, hvordan man som virksomhed kan arbejde med digital etik
  • D-Mærket fortæller om den nye mærkningsordning for danske virksomheder, som hjælper virksomheder til nemmere at få overblik over, præcis hvad de skal leve op til inden for datasikkerhed, databeskyttelse og dataetik.

Kom med til arrangementet i Industriens Hus og bliv klogere på, hvad dataetik er, og hvorfor det er vigtigt. Oplev en præsentation af helt konkrete værktøjer, der hjælper virksomheder med at gribe dataetik an i praksis.

Program

Morten Rosted Vang

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 4707
  • Mobil +45 2291 5081
  • Send e-mail  

Caroline Brix

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3084
  • Mobil +45 2759 0143
  • Send e-mail