Arrangement

SDG: Digital Summit - Skab din næste digitale og bæredygtige forretning

Lær hvordan du kan bruge digitalisering og teknologi som drivkraft for at skabe nye og bæredygtige forretningsmodeller

SDG: Digital Summit den 5. november

Foto:Sprint Digital, Design to Innovate, Dansk Design Center og Dansk Industri

Den 25. september 2015 vedtog verdens regeringsledere 17 verdensmål, der frem til 2030 skal sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling. Siden de blev vedtaget, har verdensmålene været et symbol på de største udfordringer som verden i dag står overfor. Disse udfordringer kan få stor negativ betydning for den enkelte virksomhed, men kan omvendt også blive en løftestang for virksomhedens fremtidig vækst.

Bæredygtighed rummer således store forretningsmuligheder, men er for mange virksomheder også forbundet med store udfordringer. For hvordan kommer man i gang med at udvikle en bæredygtig forretning ved at anvende ny teknologi? Udfordringerne kan være mange og uoverskuelige.

Derfor inviterer Sprint:Digital, D2i - Design to innovate og Dansk Design Center i samarbejde med Dansk industri til SDG:Digital Summit, hvor du og din virksomhed kan få inspiration til og hands-on erfaring med, hvordan man designer nye bæredygtige forretningsmodeller ved hjælp af digitale værktøjer.

Agendaen for dagen er at inspirere gennem handling. Størstedelen af eventen er dedikeret til faciliterede breakouts, hvor du som deltager arbejder med at løse konkrete virksomhedsudfordringer ved hjælp af teknologi. Ud over breakouts, inviteres der til inspirerende oplæg og debatter med ledende eksperter inden for både bæredygtighed og digitalisering.

Download og læs det fulde program her:

Hvis du vil vide mere, så kontakt projektleder Sidsel Winter, Dansk Design Center på +45 2551 8288 eller swi@ddc.dk.

Målgruppe

Eventet henvender sig til virksomhedsledere og beslutningstagere i små og mellemstore virksomheder, der er nysgerrige på bæredygtig forretningsudvikling gennem teknologi og digitalisering og ønsker inspiration og værktøjer hertil.

Program

    • Ankomst og morgenmad

    • Velkommen

      Christian Villum, Head of digital and future thinking, Dansk Design Center

    • Dialog og rammesætning for dagen med fokus på koblingen mellem SDG og digitalisering

      Christian Bason, CEO, Dansk Design Center og Lars Frelle-Petersen, direktør, DI

    • Dialog - Hvordan skaber man en bæredygtig forretning gennem digitalisering?

      Steen Hildebrandt, Professor, Ph.d. & Tim Frank Andersen, Chief Digital Office hos Charlie Tango

    • Sådan integrerer du verdensmålene i kernen af din forretningsstrategi

      Line Poulsen, SDG-konsulent, DI

    • Pitch og inspiration – Skelsættende cases der viser værdien af en klar forretningsstrategi og brug af teknologi til at løfte FN’s verdensmål

    • Breakout - Hvordan udvikler man en digital forretningsmodel med FN’s verdensmål som pejlemærke?

    • Opsamling på breakouts

      Christian Villum, Head of digital and future thinking, Dansk Design Center

    • Afrunding - Best practice – sådan gør man

    • Networking og frokost