Netværk

DI Digitals AI-netværk

Velkommen til DI Digitals AI-netværk. Her dykker vi ned i verdenen af kunstig intelligens og maskinlæring. Vi deler viden og holder dig ajour med de nyeste fremskridt og trends inden for AI.

DI Digital AI netværk
Foto: Genereret med DALL·E 3.

Målgruppe

Arbejdet med AI, hvad enten det er med udbud, implementering eller rådgivning, er kompliceret men samtidig et felt, der kan skabe stor værdi for den enkelte virksomhed og for samfundet.

Dette netværk favner derfor bredt, og ambitionen er at have en høj diversitet, hvor både store og små virksomheder er repræsenteret, forskellige brancher og forskellige stillingsbetegnelser.

Det vigtige er, at du arbejder med AI på den ene eller den anden måde.

Formål og format

Erfaringsudveksling
AI-netværket vil have til formål at skabe sparring mellem en bred skare af virksomheder, der arbejder med AI. Herunder sætte fokus på hvilke udfordringer og muligheder der kan opstå ved brugen af AI i sin forretningsmodel samt belyse hvordan virksomheder der udbyder AI kan overkomme nogle af de problemstillinger, der opstår. Eksempler kunne være teknologibarrierer og muligheder, hvordan man bruger nye AI områder i praksis, formidling af resultater og data etik.

Dialogforum
Netværket er et dialogforum, hvor du som medlem får et unikt indblik i hvordan forskellige brancher og profiler arbejder med AI, og samtidig får sparring på nogle af de problemstillinger du kæmper med i din hverdag.

Vidensindsamling
Med fokus på AI og ML i en virksomhed står man ofte alene, når vigtige beslutninger skal tages, samtidig med at man kontinuerligt skal udbygge dine faglige kompetencer og indsigter. Netværket vil derfor indhente og formidle viden om, hvordan forskellige brancher og virksomheder benytter og udbyder AI. Det er derfor afgørende at medlemmerne ser netværket som et fortrolighedsrum, selvom både udbyder, kunde og rådgiver er repræsenteret.

Format
Medlemmerne vil mødes fysisk og online på forskellige lokationer i landet. Dette vil både være hos virksomhederne, hvor hvert medlem vil agere vært for en dag, på andre inspirerende og relevante lokationer, i Industriens hus og online. Netværksmøderne vil variere i forhold til indhold, format og varighed.

Henrik Fabrin

AI Lead
hefa@di.dk
+45 3377 3282
DI Digital