AI og jura i samspil – navigér trygt i brugen af AI med styr på GDPR og AI Act
Bliv klogere på, hvordan din virksomhed trygt og ansvarligt kan bruge AI – med styr på både GDPR og den kommende AI Act. Webinaret giver dig det nødvendige overblik over lovgivningens krav og viser, hvordan jura og teknologi spiller sammen i praksis.

AI åbner for enorme muligheder – men rejser også væsentlige juridiske spørgsmål. Hvordan sikrer din virksomhed, at brugen af kunstig intelligens er lovlig, ansvarlig og i tråd med både GDPR og den nye AI-forordning?
I dette webinar dykker vi ned i samspillet mellem jura og teknologi og giver dig konkret viden om, hvordan du navigerer i det komplekse landskab af regler, krav og forventninger. Du får et overblik over de vigtigste juridiske rammer, herunder GDPR og EU's AI Act, og vi ser på, hvordan virksomheder i praksis kan arbejde med compliance uden at bremse innovationen.
Vi har to stærke oplægsholdere med:
- Emil Fink-Jensen, fagleder for compliance og GDPR i Dansk Industri, der til daglig rådgiver virksomheder om databeskyttelse, risikovurderinger og lovgivningens betydning for anvendelsen af AI.
- Henrik Fabrin, Head of AI i Dansk Industri og tech-iværksætter med stor erfaring i at implementere AI-løsninger i praksis. Henrik bringer et operationelt og forretningsorienteret perspektiv på, hvordan man arbejder strategisk og ansvarligt med AI i organisationer.
Der vil undervejs være rig mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne, så du kan få afklaret konkrete udfordringer og få svar på det, der er vigtigst for din virksomhed.
Webinaret er relevant for både ledere, jurister, udviklere og andre, der arbejder med eller overvejer at implementere AI-løsninger – og som vil sikre, at deres organisation står stærkt i mødet med den nye regulering.