01.11.24 DI Digital Nyheder

AI driver udviklingen hos støbejernsproducenten BIRN

Månedens medlem i DI Digital i november er BIRN!

Månedens medlem er BIRN. Vald. Birn er en del af BIRN Group - en af de største jernstøberikoncerner i Nordeuropa. 

Hver enkelt virksomhed i koncernen har specialiseret sig i forskellige områder inden for kvalitetsjernstøbning og forarbejdning af støbejern. På den måde sikrer virksomheden, at deres kunder altid får de bedste og bredest funderede jernstøbningsløsninger i branchen.

Vi har været i kontakt med Group IT Manager, David Stampe Grønborg, om, hvad der optager dem i virksomheden netop nu. Derudover har han givet os et indblik i hvilke udfordringer og muligheder, de ser ind i i de kommende år.

David Stampe Grønborg, Group IT Manager, Vald. Birn A/S

Hvad optager jeg lige nu?

Hos BIRN ønsker vi at være med blandt de teknologisk førende inden for vores industri. Blandt andet arbejder vi med AI-teknologi på vores støbelinjer, i vores energi forbrug og smart regulering af dette i forhold til markedsbehov samt en række andre bæredygtige og driftsfremmende digitale initiativer.

Lige nu er vi meget optaget af data og kvaliteten af denne for at kunne aktivere og arbejde med AI fremadrettet. Det kræver god data for at køre gode AI løsninger.

Dog tester vi lidt i det små med f.eks. Microsoft CoPilot for M365, da vi på den måde får leget lidt med AI generelt og får nogle erfaringer heri.

Hvad ser I som jeres største mulighed i de kommende år?

En af de største muligheder er helt sikkert effektivisering og assistance på det krævende processer vi har. Eksempelvis indikationer om mulige fejl i vores produktion. Det kan vi blandt andet gøre ved hjælp af visuel inspektion via AI og computer vision. 

Derudover fokuserer vi på assistance til vores timelønnede i produktionen, der består af en række nationaliteter, som ikke alle er lige gode til at læse dansk. De skal kunne finde de nødvendige informationer, som de har brug for i deres arbejde og på det sprog, de har brug for. 

Sidst er vi optaget af forcasting af vores produktion og hjælp til at planlægge denne i forhold til både kapacitet, ordreindgang mm. 

Hvad ser I som jeres største udfordring i de kommende år?

Den største udfordring er nok change management og datakvalitet. Der findes rigtig mange muligheder i dag, men det kræver et stort skifte i den måde, man arbejder på og i de profiler, man har ansat i både produktion samt administration.

Da vi ligger solidt plantet i Vestjylland, har vi udfordringer allerede nu med at få de rette og nødvendige kompetencer i vores organisation. En udfordring, som ikke bliver mindre i de kommende år. 

Hvem er BIRN?

Det der kendetegner BIRN som virksomhed er, at en af deres kernekompetencer er at tilbyde totalservice på alle ydelser i forbindelse med et støbejernsprojekt – fra idé til færdigt produkt.

Virksomheden er ét af Nordeuropas største jernstøberikoncerner med datterselskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og Italien. Vores største kunder er bl.a. Volvo, Scania og Grundfos.

Relateret indhold