01.05.25 DI Digital Nyheder

CompanYoung sætter fokus på fremtidens arbejdsmarked, AI og organisatorisk transformation

Månedens Medlem i DI Digital er CompanYoung!

Månedens medlem i maj måned er CompanYoung. CompanYoung er et konsulenthus specialiseret i tiltrækning og fastholdelse af unge til uddannelser, virksomheder og brancher. 

Vi har været i kontakt med CEO & Founder, Kevin Rebsdorf, om, hvad der optager dem netop nu. Derudover har han givet os et indblik i hvilke muligheder og udfordringer, de ser ind i. 

Kevin Rebsdorf, CEO & Founder, CompanYoung

Hvad optager jer netop nu?

Der er flere vigtige områder, der fylder meget for os i øjeblikket. Vi er i gang med en organisatorisk transformation hen imod at blive en mere "humanocracy"- organisation. Målet er at styrke vores innovation og effektivitet. Det fylder rigtig meget, men er rigtig givende.

Derudover er vi igang med at opkvalificere vores stab, da vores kunders kompetencer også styrkes, hvilket stiller endnu større krav til os som virksomhed.

Vi eksperimenterer meget med AI (ligesom alle andre) - både i en kundekontekst men også internt. Det er et område, hvor vi ser store muligheder for at optimere vores arbejde og ydelser.

Cybersikkerhed fylder også stadig mere på vores agenda, da det er et område, der bliver vigtigere i takt med den digitale udvikling.

Desuden påvirkes vi naturligvis af globale begivenheder, men vi vælger at fokusere på det, vi rent faktisk kan gøre noget ved.

Hvad ser I som jeres største mulighed i de kommende år?

Der sker i øjeblikket store forandringer i vores marked herunder mangel på kvalificeret arbejdskraft og et uddannelsessystem under forandring. Det åbner op for en lang række projekter, hvor vi kan hjælpe vores kunder. Her ser vi et stort potentiale, og vi skal være med til at gribe de muligheder, der opstår. 

Vi skal blive dygtigere til at anvende AI i en kommerciel kontekst - både for os selv og vores kunder. Vi vil hjælpe vores kunder med at forstå, hvordan AI kan anvendes effektivt i deres specifikke kontekst

Samtidig ser vi en mulighed i at blive endnu tungere på ledelsesrådgivning. 

Hvad ser I som jeres største udfordring i de kommende år?

En af vores største udfordringer er, at vores ydelsespalette er ret bred. Som aktør i  et niche marked dækker vi mange forskellige områder, hvilket kræver, at vi konstant holder trit med udviklingen. Det er en udfordring at følge med virksomheder, der er meget specialiseret ned i fx ét software produkt. Der skal vi være helt skarpe på at følge med udviklingen.

DI Digital har bedt CompanYoung om at fremhæve et særligt produkt

CompanYoung fremhæver deres eVejledning, hvor de på tværs af 85 virksomheder og uddannelser håndterer deres vejledning.

Denne er understøttet af deres  egen software, YoungCRM, samt deres team af eVejledere der bemander chatten. Her arbejder vi meget med at bringe AI i spil for at styrke produktet yderligere.

Relateret indhold