01.04.19 DI Digital Nyheder

meploy

Blandt DI Digitals mere end 350 medlemmer er der mange forskellige virksomheder. Hver og en virksomhed byder på noget unikt og interessant. Månedens medlem i april 2019 er meploy, som tilbyder en platform for alle, der ønsker fleksibelt arbejde.

Vi har spurgt Michael Bugaj, CEO i meploy, om hvad der optager dem, og hvilke udfordringer de står overfor. 

Hvad optager jer netop nu?

Lige nu er vækst vores største fokus. Vi så vores omsætning stige med over 1000% gennem 2018, og starten af 2019 har allerede været over forventning. Så vi er i en meget interessant fase, hvor vi skal sikre balance mellem vækst og innovation, samtidigt med at vi hele tiden skaber nye processer og lærer, hvordan vi bedst muligt kan optimere vores forretning.

Det ser ud til, at timingen for vores produkt er perfekt. De fleste virksomheder er konstant på udkig efter at reducere driftsomkostninger og samtidigt øge effektiviteten. Vores platform kan være et led til at løse denne udfordring.

Kort om meploy

meploy er en bemandingsplatform, som skaber direkte kontakt mellem virksomheder og et community af midlertidig arbejdskraft og vikarer.

Helt lige som vikarbureauer, ansætter meploy de som arbejder gennem platformen. meploy tager sig af løn og følger alle gældende overenskomster, men her er det hele automatiseret - fra onboarding til matching af de rette kandidater til lønudbetaling - det er fusionen mellem en traditionel service og tech.

 

Med det formål at løse arbejdsløshed, arbejder meploy for at reducere barrierer for at finde arbejde og hjælpe virksomheder med hurtigt at finde ekstra kollegaer. meploy er grundlagt ud fra principperne om deleøkonomi, derfor deler de 10 % af deres overskud med arbejdsfællesskabet.

Vores største udfordring i de kommende år er at tiltrække kapital og finde de rigtige talenter for at sikre meploys vækst i et hastigt tempo ude i Europa. Michael Bugaj, CEO i meploy

Hvad ser I som jeres største mulighed i de kommende år?

Vi sænker udgifterne for brugen af midlertidig arbejdskraft for virksomhederne og hæver lønniveauet for personer, der arbejder som vikarer, gennem en årlig community bonus. Vi håber på at skabe endnu flere jobmuligheder og kontakter, som leder til fastansættelser.

Derudover muligheden for at skalere vores tilgang til andre lande i Europa. meploy er bygget ud fra den danske arbejdsmarkedsmodel. Vi ønsker fortsat at udvikle og fremme idéen og derefter eksportere det til andre lande.

Hvad ser I som jeres største udfordring i de kommende år?

Vores største udfordring i de kommende år er at tiltrække kapital og finde de rigtige talenter for at sikre meploys vækst i et hastigt tempo ude i Europa. Det har stor betydning at finde de rette personer, der ikke kun passer ind i virksomhedskulturen, men som også har erfaring med at vækste multinationalt, og som er drevet af fremgang.

Markedet er i dag globalt, uanset hvad vi gør. Det betyder, at vi konkurrerer ikke kun med europæiske virksomheder, men også med løsninger fra USA og Kina, som kommer til vores ‘hjemmemarked’. Med en 'blitzscaling-mentalitet’ og med investorer, der bakker op om high risk beslutninger, er vi nødt til at sikre, at både europæiske og danske virksomheder kan være konkurrencedygtige.

Hvordan kan DI Digital bidrage til jeres forretningsudvikling?

DI Digital er et neutralt mødepunkt og kan skabe et uvurderligt rum for deling af erfaringer, samt et stærkt netværk for at løfte danske virksomheder.

Oplev meploy's platform her:

Månedens medlem

For at give et indblik i virksomhedernes verden udvælger vi hver måned en virksomhed, vi sætter fokus på. Medlemmet får fire skarpe spørgsmål og fortæller om, hvad der optager dem netop nu.

Få et overblik over, hvem der tidligere har været månedens medlem  her:

Morten Lund Jensen
Skrevet af:

Morten Lund Jensen

Relateret indhold