DI Digital Nyheder

Co-coders kalder alle techglade virksomheder

Co-coders arbejder for at få flere kvinder i tech. Co-coders ønsker at skabe et community, hvor alle føler sig velkomne uanset køn, faglighed og niveau. Der afholdes løbende code nights, hvor man kan inspirere hinanden og udveksle erfaringer. Har din virksomhed mulighed for at hoste en code night?

Formålet med Co-coders er skabe et åbent community, hvor deltagerne gør hinanden dygtigere. Et åbent community er en vigtig faktor i forhold til at imødekomme den stigende efterspørgsel på arbejdskraft i tech, hvor arbejdsstyrken allerede i dag er for lille. 

- Vi bakker op om Co-coders initiativet. Danske it-virksomheder har store udfordringer med at rekruttere dygtige it-medarbejdere. Det skyldes blandt andet, at for få kvinder vælger en karriere i it. Co-coders skaber den forandring, der skal til, for at flere kvinder finder sig til rette i techvirksomhederne, siger chefkonsulent Ida Kragh-Vodstrup, DI Digital.

Sådan kan du engagere dig i Co-coders
Bliv medlem af netværket – og Co-coders facebookgruppe – hvor der er plads til sparring, spørgsmål og mulighed for at skabe nye relationer, uanset om du er nybegynder eller garvet i techmiljøet. 
 
Co-coders er løbende på udkig efter virksomheder, som har lyst til og mulighed for hoste code nights. Læs mere her:
http://cocoders.dk/

Kort om Co-coders

Ida Christine Andersen og Lise Lystlund startede Co-coders for cirka halvandet år siden. De savnede et fællesskab med ligesindede, hvor det var tilladt at nørde kodning og tech på alle niveauer med afsæt i forskellige baggrunde og fagligheder

Ambitionen er at afholde månedlige code nights – en aften hvor techinteresserede arbejder på egne projekter samt nye teknologier med mulighed for sparring og hjælp fra ligesindede.

Co-coders har hidtil besøgt bl.a. Uber, Trifork og Novicell. Planlægningen af code nights i 2019 er i fuld gang; en af de kommende værter er Enversion, som arbejder med deep learning i sunhedssektoren. Co-coders er dog fortsat på udkig efter techglade virksomheder i Aarhus og omegn, der gerne vil danne rammerne for et besøg af dygtige udviklere med stor diversitet.

Er du interesseret?

Ida Christine Andersen og Lise Lystlund kan kontaktes på hi@cocoders.dk.
Læs mere om Co-coders på cocoders.dk.

Anja Skadkær Grue

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3909
  • Mobil +45 2326 5985
  • E-mail ansm@di.dk
Relateret