DI Digital Nyheder

DI Digital søger input til Folkemødeaktiviteter

Vi er ved at forberede Folkemødet for 2019. Hvis din virksomhed har et forslag til emne, en taler eller en med-debattør til en debat, så hører vi gerne fra jer.

Det er vigtigt for os at lade vores medlemmer med noget på hjerte komme til orde. I år har DI Digital en debat på egen scene i Klostergaarden, som vi gerne vil supplere med at arbejde for at komme til orde i andre debatter på Folkemødet. Det er navnlig til sidstnævnte vi søger input fra vores medlemmer.

Hvis din virksomhed har et forslag til emne, en taler og evt. med-debattører til en debat, så hører vi gerne fra jer, så vi kan have det med i det puslespil og den dialog, som DI har med alle de andre arrangører på Folkemødet.

Vi vil også gerne høre fra dig, hvis du har en teknologisk løsning, som kunne danne rammen for en opmærksomhedsskabende og underholdende publikumsaktivitet på Folkemødet. Det kunne være en teknologi til et orienteringsløb, interaktion med robot, måling af digital ansvarlighed mv. der kan demonstrere mulighederne med teknologi på en relevant og underholdende måde - her sat ind i rammen for Folkemødet.

Der følger mere information om DI's aktiviteter på Folkemødet, herunder program for Klostergaarden, Business Lounge mv. når vi kommer tættere på.

Kontakt din sædvanlige indgang i DI Digital og gerne inden fredag den 7. december.

Relateret