26.11.19 DI Digital Nyheder

Kom i gang med 5G

Nu er det blevet lettere at komme i gang med 5G. Energistyrelsen har offentliggjort en oversigt over, hvor man kan søge støttemidler til 5G-forsøg.

IoT og 5G har et stort potentiale for digitalisering af virksomheder. Men som med anden teknologi er der en lærekurve for mange virksomhder i forhold til at få anvendt teknologien, så den giver værdi. 

Det er blevet lidt lettere med Energistyrelsens oversigt over støttemidler. 

Listen indeholder både danske og europæiske støtteordninger, som kan hjælpe virksomheder og forskningsinstitutioner i gang med innovative 5G-forsøg. 

Se oversigten over støttemidler her.

Desuden har Energistyrelsen gjort det lettere og billigere at få adgang til frekvenser til 5G-forsøg. Det er nu muligt at få en forsøgstilladelse til 600 kr. om året, hvis frekvenserne ikke bruges til udbud. Tilladelserne skal være med til at fremme teknisk afprøvning af teknologien og dermed understøtte vækstpotentialet med 5G. 

Læs mere om mulighederne for at opnå forsøgstilladelse til 5G-forsøg her.

- Det er et godt signal, som Energistyrelsen sender her med denne oversigt. I Dansk Industri har vi selv iværksat en indsats under Tech der tæller i forhold til at fremme anvendelsen af IoT og 5G yderligere. Men jo bedre rammer vi kan få på samfundsniveau, jo bedre er det, siger chefkonsulent Morten Kristiansen. 

Relateret