25.02.19 DI Digital Nyheder

DI’s Fintech panel lancerer anbefalinger: Talent søges ud over alle grænser

Det kræver attraktive tilbud i international topklasse for at rekruttere digitale talenter til Danmark. Derfor lancerer Copenhagen Fintech og DI’s fintech panel nu tre konkrete anbefalinger til at sikre digital talent til Danmarks tech startups

Fintech startups skaber vækst og arbejdsplader i Danmark. Siden 2015 er der skabt 1500 arbejdspladser i mere end 180 startups.  

Adgang til digitalt talent er forudsætningen for at det væksteventyr fortsætter og yderligere 2000 nye jobs – og dertil hørende værdi til vores samfund - kan blive en realitet inden for de næste to år.

- Grundlæggende kræver det internationalt konkurrencedygtige, attraktive tilbud til talenter fra hele verden. Ellers vælger de ikke Danmark til, siger Lars Frelle-Petersen, direktør i DI.

Derfor lancerer Copenhagen Fintech og DI’s Fintech panel nu tre konkrete anbefalinger til at øge udbuddet af udenlandsk talent i Danmark.

FINTECH-PANELET ANBEFALER

  • At Forskerordningen bliver mere tilgængelig for startups.
  • Et særskilt fokus på tech startup virksomheder i en kommende indsats for at fastholde udenlandske studerende i Danmark
  • En satsning på et gunstigere miljø for at tiltrække og fastholde eksperter og talenter.

Læs mere om anbefalingerne her.

Panelet består af 14 fintech medlemsvirksomheder foundet i Danmark. Foreningen CopenhagenFintech og DI Dansk Industri står bag panelet.

Læs mere om panelet her.

Ønsker du mere information eller et møde med en eller flere afvirksomheder i panelet, så kontakt Chefkonsulent i DI Digital, Anja Skadkær Grue: ansm@di.dk

Relateret