DI Digital Nyheder

Ny medarbejder i DI Digital med ansvar for digital elektronik og DAU

Den 1. marts startede Lasse Wiberg som chefkonsulent i DI Digital, hvor han får ansvaret for at drive og udvikle DI Digitals udvalg for digital elektronik og styrke samarbejdet til de danske robot-virksomheder. Herudover bliver Lasse sekretariatsleder for Dansk Automationsselskab (DAU).

Lasse har mange års ledelseserfaring fra erhvervslivet samt en omfattende erfaring fra uddannelsessektoren, herunder som programchef på DTU’s Master in Management of Technology, ekstern lektor på CBS indenfor Operations og Supply Chain Management og har været studieleder på tekniske erhvervsakademiuddannelser.

Han er uddannet Master of Science fra Manchester Metropolitan University og har en MBA fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet samt diplomgrad fra DTU i Engineering Business Administration.

Vi håber, I vil tage godt imod Lasse. 

Relateret