08.08.19 DI Digital Nyheder

Nye AMU-kurser inden for elektronikindustrien i Østdanmark

For at imødekomme elektronikindustriens behov for de rette kompetencer i Østdanmark udbyder erhvervsskolen ZBC fra efteråret 2019 en række AMU-kurser inden for elektronikoperatørfaget.

Målet er at få klædt både ufaglærte og faglærte i elektronikindustrien bedre på fagligt og give de ansatte papir på deres kunnen. Uddannelsesstedet bliver Slagelse og Ringsted.

Blandt de udbudte fag er kurser fra FKB2293. Det er grundlæggende montage og loddeteknik samt kurserne, Grundlæggende reworkteknik, Grundlæggende komponentkendskab, Grundlæggende boxbuilding, SMT1 Lodning af SMD-komponenter samt ESD-sikring for operatører.

Kurserne udbydes i et samarbejde med AMU-Nordjylland i Aalborg, der i dag står for elektronikoperatøruddannelsen.

- Afstanden til uddannelsesstedet er en hæmsko for mange medarbejdere. Nu får elektronikproducenter i Østdanmark en mulighed for at få opkvalificeret de ansatte på Sjælland, siger chefkonsulent i DI Digital Bent Outzen og fortsætter:

- Der er fuld fart på industrien lige nu, så der er behov for få de nødvendige kompetencer på plads.

Det er nu virksomhederne har mulighed for at gå i dialog med ZBC om at få kursister tilmeldt. Det er målet, at der med tiden skal være en elektronikoperatøruddannelse på skolen.

Der holdes et introduktionsmøde om dette mandag den 26. august kl. 09.00 til 11.00 i Industriens hus. Du kan tilmelde dig mødet her.

 

Interesserede virksomheder, der vil høre om mere om mødet, kan tage kontakt til chefkonsulent Bent Outzen på mail: beou@di.dk eller tlf. 30166525.

Relateret