18.09.19 DI Digital Nyheder

Digitale læremidler prøveklud på det dynamiske indkøbssystem

DI Digital medlemmer vinder SKI-udbud ved den første dynamiske indkøbsaftale.

SKI-udbud på didaktiske digitale læremidler til grundskolen er netop afsluttet med en håndfuld af DI Digitals medlemmer som vindere. Det bliver ekstra spændende at følge netop denne aftales virke, da det er den første dynamiske indkøbsaftale, SKI gennemfører.

Med dynamiske indkøbsaftaler får leverandører løbende mulighed for at kvalificere sig til at komme på aftalen. Udover at nye virksomheder løbende kan komme ind på aftalen, ligger der i aftalen, at produkt- og ydelsesindholdet er dynamisk. Det vil sige, at man som leverandører, altid kan tilbyde de nyeste produkter, ydelser og teknologier.

"På det digitale område med en teknologisk udvikling, der raser afsted i høj fart, er denne omstillingsparathed i det offentlige it-indkøb forfriskende", siger chefkonsulent Mette Smith Thastum.

Det er nødvendigt, at Danmark kan opretholde et produktmarked af højeste kvalitet indenfor digitale løsninger til det offentlige. Det kræver, at nye leverandører og løsninger let kan komme til fadet, og ikke skal vente på, at nye udbudsrunder går i gang.

Relateret