06.11.19 DI Digital Nyheder

Hvorfor praktikugen er et effektivt værktøj

De unge er fremtiden – også fremtidens kandidater, når din virksomhed mangler arbejdskraft eller skal rekruttere de bedste i branchen. Derfor er det vigtigt, at din virksomhed indtræder i de unges bevidsthed - også inden, de er modne til blive en del af den.

Denne uge skiller sig måske ikke ud fra mængden for de fleste, men for landets 8. og 9. klasses elever er den meget særlig. Det er ugen, hvor de har mulighed for at komme i erhvervspraktik i både offentlige organisationer og i private virksomheder inden for alle brancher.

Således er Emil Ohm-Hieronymussen fra 9.B på Skovvejens skole i praktik hos Dansk Industri: ”Jeg valgte Dansk Industri, fordi jeg har nogle interesser, som gjorde det oplagt”, siger Emil. ”Jeg syntes, det var en god mulighed for mig, da jeg interesserer mig for Samfundsfag, Økonomi, Matematik og IT”.

Dagene i Emils praktikuge er delt mellem forskellige afdelinger, så Emil oplever mest muligt forskelligt:Jeg har oplevet meget i løbet af ugen i DI, som at være i Skattestyrelsen. Jeg var også hos IT HelpDesk, hvor jeg fik et indblik i, hvad de går og laver på en dag. Jeg har også været på Christiansborg med DI Digital”. Emil fortæller, at han vil huske, det han har oplevet, når han snart skal vælge en udannelsesvej;

"Jeg har lært en masse, i den tid jeg har været i praktik. Jeg har fået en masse ideer til, hvad jeg godt kunne tænke mig at uddanne mig til", siger Emil.

De unge har mange muligheder – tag det ikke for givet, at din branche er ”fremtiden”

Når skoleelever som Emil allerede næste år skal vælge mellem gymnasial- eller erhvervsuddannelse, og måske om få år mellem videregående uddannelser, har de enormt meget at vælge mellem. Mange af dem interesserer sig ligesom Emil for flere forskellige fag. Indtrykkene de får i denne alder, er derfor meget udsalgsgivende for hvilken retning deres professionelle liv tager.

Det er vigtigt for enhver branche, at gøre sig bemærket blandt unge mennesker i Emils alder. Selv i brancher, hvor fremtiden ser særligt lovende og frugtbar ud, er der ingen garanti for, at arbejdskraften og talenterne opstår i takt med forespørgslen. Det har i senere år været tydeligt, bl.a. i ingeniørbranchen og i it-branchen. Ida Kragh-Vodstrup, Chefkonsulent

I DI’s 2030 plan indgår forslag til, hvordan Danmark og danske virksomheder har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Det kræver blandt andet fokus på teknologiforståelse fra folkeskole til pensionsalder, såvel som adgang til livslang læring for alle medarbejdergrupper på arbejdsmarkedet.

Relateret