01.07.19 DI Digital Nyheder

Rekordmange nye medlemmer til DI Digital

I løbet af første halvår 2019 har vi budt velkommen til godt 60 nye medlemsvirksomheder. Det er en ny rekord, og DI Digital har som forening aldrig haft flere medlemmer.

DI Digital har i løbet af årets første seks måneder modtaget flere end 60 nye indmeldelser og flere er på vej. Som forening har DI Digital aldrig været større, og vi er vokset med 15 pct. flere medlemsvirksomheder i løbet af det seneste år.

- Vi er rigtig glade for, at så mange ønsker at være medlemmer af DI Digital. Vi ved, at det stiller selvfølgelig også krav til, at vi opretholder et højt niveau af interessevaretagelse, netværk og arrangementer for medlemmerne. Samtidig er der behov for at vise, at netop den digitale branche har mange af løsningerne på samfundets udfordringer – fra nedslidning til klimaudfordringer. Det glæder vi os til at sætte endnu mere fokus på. Til gavn for medlemmerne og til gavn for Danmark, siger digitaliseringspolitisk chef Christian Hannibal fra DI Digital.

Se oversigt over DI Digitals medlemmer

Relateret