21.10.20 DI Digital Nyheder

Iværksættere søges til konferencen Transport 2021

Er du techiværksætter med løsninger til transportbranchen? Så kom og mød dine kunder til konferencen Transport 2021.

Her får du mulighed for at møde og præsentere din løsning for beslutningstagere fra hele den danske transportbranche, som er på udkig efter nyt materiel, nye services og ideer til forretningsudvikling. Transport 2021 afholdes i Herning den 15.-17. april 2021.

DI arrangerer løbende iværksætterzoner på konferencer og messer. Senest er vi blevet tilbudt at etablere en iværksætterzone med fokus på tech-løsninger til transportbranchen.

Vi søger iværksættere, som arbejder med tech-løsninger som fx luftfiltre til lastvogne, kunstig intelligens, logistikløsninger, softwarerobotter osv. til transportbranchen. Iværksætterzone bliver et område, hvor der vil være et bord til hver virksomhed, strøm, plads til bannere mm. Det koster 5600 kr. at deltage i tre dage til konferencen, hvilket er markant billigere end normalprisen på 8.400 kr.

Hvis du gerne vil deltage eller høre nærmere skal du skrive eller ringe til konsulent Lars Rasmussen, lara@di.dk, 40169454. Du bedes informere om alder på virksomhed, størrelse og om du tidligere har deltaget.

Om Transport 2021
Arrangøren forventer, at der kommer 7000 CXO’er fra transportbranchen. Sidste år var der repræsentanter fra 7500 virksomheder og 30.000 besøgende.

Arrangøren har oplyst, at de følger corona-udviklingen tæt og arbejder med et alternativt program, hvor det kun er CXO’er som deltager i konferencen. I vil løbende blive orienteret om udviklingen.

Følgende udstillersektorer er repræsenteret på messen:
- Trucks
- Mobilitet
- ITS
- Varebilsimportører
- Lastbilimportører
- Busimportører
- IT / Software
- Leasing/finansiering
- Barter/Aktiviteter
- Lager og logistik
- Opbygninger/kraner/trailere
- Dæk og brændstof
- Drift og vedligeholdelse
- Uddannelse
- Vejhjælp
- Arbejdsbeklædning
- Grøn Transport