25.11.20 DI Digital Nyheder

Kommissionen foreslår nye regler om datastyring

Det første forslag, som leveres under den europæiske strategi for data, er blevet præsenteret. Forslaget søger at understøtte bredere international deling af data under betingelser, der skal sikre offentlig europæisk interesse og legitime interesser fra dataudbydere.

Forordningen indeholder et sæt af standarder for data governance, der understøtter EU’s ambition om suverænitet samt modvirker monopoldannelse ved skabelsen af en europæisk dataøkonomi, inden for følgende områder:  

Bedre genbrug af offentlige data
Godkendelse af data-fordelere (BtB)
Data altruism

Næstformand for EU-kommissionen Margrethe Vestager, har udtalt sig således om de nye regler:

Du behøver ikke at dele alle data. Men hvis du gør det, og data er følsomme, skal du kunne gøre det på en måde, hvor data kan stoles på og beskyttes. Vi ønsker at give erhvervslivet og borgerne værktøjerne til at forblive i kontrol med data. Og for at opbygge tillid til, at data håndteres i overensstemmelse med europæiske værdier og grundlæggende rettigheder.

DI vurderer, at reguleringen aktivt vil kunne kickstarte en europæisk dataøkonomi, og er derfor en vigtig retsakt.

Chefkonsulent i DI Digital, Morten Kristiansen uddyber vurderingen:

Selvfølgelig er der er visse steder nogle restriktive krav for datalokalisering og dataudveksling med 3. lande samt stramme regler for data brokers, men det ændrer ikke billedet af, at vi nu kan  fremme vækst og innovation baseret på den ny dataøkonomi.

Mere dedikerede forslag om datarum forventes at følge i 2021 suppleret med en datalov for at fremme datadeling mellem virksomheder og mellem virksomheder og regeringer.

Læs mere om forslaget her.