11.12.20 DI Digital Nyheder

Den digitale infrastruktur har bestået coronatesten

Nye tal fra Energistyrelsen har med al ønskelig tydelighed vist det, vi alle sammen egentligt godt vidste – at vi har brugt data og taletid i et væk under corona-krisen. Videomøder og telefonsamtaler er vokset betydeligt – og nu får vi tal for hvor meget.

Videomøderne og øget streaming har betydet et merforbrug af data. Stigningen på et år er således 25,7 % mod en normal gennemsnitlig stigning på 18,7 %. For den gennemsnitige husstand betyder det en stigning i datatrafik på 59 GB over et år. Det

Den digitale infrastruktur har vist sig som den primære infrastruktur i denne krise, og vi ser da også fra statistikken, at danskerne er begyndt at købe hurtigere bredbåndsforbindelser. Krisen har simpelthen gjort, at vi har rustet os bedre til en mere digital fremtid Morten Kristiansen, Chefkonsulent

For mobil datatrafik ser vi samme billede nemlig en samlet årlig stigning på 33,8 % mod en mere normal gennemsnitlig stigning på 29,9 %.

Kan den digitale infrastruktur holde til det? Ja, Danmark har en god digital infrastruktur, men der er ingen tvivl om, at udviklingen i datatrafikken bliver ved med at stige også uden coronakriser og det er derfor væsentligt med gode betingelser for at udrulle den digitale infrastruktur. Allerede til marts næste år kommer 5G-frekvensauktionen, som vil tilvejebringe licenser, så vi via 5G kan håndtere de stigende trafikmængder. Det er vigtigt at kommunerne er opmærksomme på at hjælpe de nye mobilantenner på vej lokalt og erhvervslivet kan allerede nu begynde at se på hvordan 5G kan hjælpe deres digitale omstilling med helt nye muligheder.  

Relateret indhold