26.02.20 DI Digital Nyheder

Copenhagen Fintech Week

DI tilbyder sine medlemmer eksklusiv adgang til Copenhagen Fintech Week 2020, Nordens største fintech konference.

Copenhagen Fintech Week fejrer de førende startups og etablerede virksomheder i finanssektoren.

I år hyldes bæredygtighed og nye muligheder for digitalisering af virksomheder og arbejdsgange. Kom og lær om etisk brug af AI, grønne investeringer, fremtidens regnskab og bogholderi og se, hvordan bæredygtige forretningsmodeller kan ændre verden.

Den danske digitalisering går stærkt med mange nyskabende og innovative løsninger på tværs af små, mellemstore og store virksomheder. Fintech Week konferencen giver et blik ind i fremtidens digitale forretninger for alle medlemmer af Dansk Industri. Konferencen samlede sidste år 1.200 deltagere fra hele verden og mere end 100 startups til en uges innovation med forskningssymposium hos Københavns Universitet, hovedkonference på Refshaleøen og Innovation Lab Crawl hos førende finansvirksomheder i København.

I 2020 stiller Copenhagen Fintech Week skarpt på bæredygtighed og konsekvensen for virksomheder og samfund. Kom og lær, hvordan startups, virksomheder og forskere i norden og verden over angriber etisk håndtering af data, fremtidens digitale standarder for bæredygtig forretning, grøn investering, bæredygtig supply chain og anvendt blockchain.

Programmet afvikles fra 25/05 – 29/05 i København med forskningssymposium hos Københavns Universitet d. 25., hovedkonference i Odd Fellow Palæet d. 26.-27., Innovation Lab Crawl i København d. 28. og afsluttende aktiviteter d. 29.

Se det fulde program med oplægsholdere og deltagende virksomheder her

Dansk Industri kan tilbyde sine medlemmer et begrænset antal billetter til 75 euro pr. styk ved brug af koden ”DI2020”

Find billetter her

Relateret