28.05.20 DI Digital Nyheder

Telestatistikken for 2. halvår 2019: Et øjebliksbillede inden corona tog fat

Telestatistikken for 2. halvår 2019 viser den seneste udvikling på det danske telemarked. Tendenserne fra de seneste år med stigninger i fiber og de højeste hastigheder fortsætter, mens man kan forestille sig en markant udvikling i datatrafikken i næste måling.

Nedenfor beskrives i hovedtræk udviklingen på det danske telemarked.

Bredbånd via fibernettet oplever solide stigninger.

  • Bredbånd via fibernettet er trods en stor stigning på 14 pct., hvilket svarer til 87.000 abonnementer fra andet halvår 2018 til andet halvår 2019, endnu ikke er nået helt op på siden af kabel-tv-nettet. Bredbånd via fiber er steget 29 pct. svarende til  163.0000 abonnementer fra andet halvår 2017 til andet halvår 2019.

Abonnementer med gigabithastigheder er steget med 130%, hvilket – på trods af et lavt udgagsnpunkt – er en mærkbar stigning.

  • De største relative stigninger ses for de højeste hastigheder. Abonnementer med mindst 1 Gbit/s download er steget 130 pct. fra slutningen af 2018 og et år frem. Dette skyldes en kraftig vækst i bredbånd via kabel-tv-nettet med mindst 1 Gbit/s på 160 pct. eller 11.000 abonnementer. Bredbånd med mindst 1 Gbit/s download udgør dog stadig kun 2,2 pct. af markedet mod 0,9 pct. året før og 0,5 pct. i slutningen af 2017.

Udviklingen i datatrafikken fortsætter stadig, og det er især i denne, at man kan forestille sig en markant udvikling efter næste måling, da hjemmearbejde, øget streaming m.m. forårsaget af corona vil have krævet større trafik på datanettene, end det normalt ses.

  • Den samlede up- og download fastnet bredbåndsdatatrafik er steget 19 pct. fra lidt under 5,8 mio. TB (terabyte = 1.024 GB) i 2018 til lidt over 6,9 mio. TB i 2019. I gennemsnit er der up- og downloadet i alt 243 GB hver måned i 2019 mod 205 GB i 2018 via et fastnet bredbåndsabonnement, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. mens den gennemsnitlige mobile datatrafik - up- og download - pr. abonnement pr. måned er steget 28 pct. fra 7,5 GB i 2018 til 9,5 GB i 2019.

"Udviklingen og ikke mindst coronakrisen understreger endnu tydeligere, at teleselskaberne skal sikres de rigtige rammevilkår til at investere i infrastruktur – for at følge med den fortsat stigende udvikling i teletrafikken. I den forbindelse er det derfor også helt essentielt, at den kommende 5G-auktion holdes på sporet”, siger chefkonsulent Morten Kristiansen fra DI Digital.

Læs hovedresultaterne af rapporten her.

Relateret