27.08.20 DI Digital Nyheder

Digital branche til Vestager: sæt fokus på digitale kompetencer

På DI Digitals årsdag i mandags bad Margrethe Vestager den digitale branche om input til sit arbejde i EU-Kommissionen. Her er branchens budskaber til Margrethe Vestager og kommissionen.

- Hvad er jeres udfordring til os? Hvor møder I barrierer?, spurgte Margrethe Vestager de 160 fysiske og 235 virtuelle deltagere til DI Digitals årsdag i mandags.

Margrethe Vestager, ledende næstformand ogkommissær for konkurrence og digitalisering i EU-Kommissionen, optrådte gennem et videointerview, som Christian Hannibal, konstitueret branchedirektør for DI Digital, havde gennemført forud for årsdagen.

De deltagende virksomheder svarede via Mentimeter, og svarene fordelte sig som følger:

Der var 115 deltagere, som besvarede Vestagers første spørgsmål. 40 pct. svarede, at det er mangel på digitale talenter, som er den største barriere.

37 pct. svarede, at de mangler en politisk strategi (f.eks. inden for kunstig intelligens), og 32 pct. svarede, at den største barriere er et manglende teknologisk forspring ift. f.eks. USA og Kina.

Deltagerne fremhævede altså især tre hovedbarrierer, som de ønsker, at Margrethe Vestager skal arbejde på at mindske.

Digitale kompetencer står øverst på dagsordenen

Deltagerne blev også spurgt: ”Hvad er det væsentligste, Margrethe Vestager skal have fokus på for at fremme den digitale dagsorden i EU?”.

Deltagernes svar formede en word cloud, hvor især ”digitale kompetencer”, ”data” og ”sikkerhed” gik igen som svar.

Gennemgående for de to spørgsmål er således et fokus på manglende digitale talenter som en barriere og digitale kompetencer som et centralt emne, som EU-Kommissionen bør fokusere på.

- Ud af deltagernes svar på de to spørgsmål kan vi konkludere, at det er centralt for den digitale branche, at Vestager og kommissionen får lagt en samlet europæisk strategi omkring bl.a. kunstig intelligens, 5G og brug af data, siger Christian Hannibal, konstitueret branchedirektør i DI Digital og fortsætter:

- Det er også vigtigt for branchen, at Vestager arbejder på at mindske det teknologiske forspring, som USA og Kina har på det digitale område. Vi glæder os til at dele konklusionerne med kommissæren.

Interview med Margrethe Vestager, ledende næstformand samt kommissær for konkurrence og digitalisering i EU-Kommissionen foretaget af Christian Hannibal, konstitueret branchedirektør for DI Digital

Aleksander Hørup Gislason

Læs også

Deltagerne på DI Digitals årsdag var enige – hjemmearbejde er kommet for at blive. Men samtidig betyder distanceledelse, at mange savner at ses fysisk. Se resultaterne fra afstemningen på årsdagen her

Karoline Ry
Skrevet af:

Karoline Ry

Relateret indhold