03.02.22 DI Digital Nyheder

DI Digital: Ærgerligt med nul 0-moms i medieudspil

Regeringens mediepolitiske udspil i dag viser gode takter, men også en alvorlig mangel, mener DIs branchefællesskab for teknologi- og kommunikationsvirksomheder, DI Digital.

- Det er rigtig ærgerligt at regeringen i sit udspil ikke åbner op for denne vigtige diskussion og indfører en ordning, hvor elektroniske magasiner, der indholdsmæssigt lever op til 0-momsordningens kriterier, kan omfattes af 0-momsordningen.

- Det ville kunne have støttet vokseværket i magasinpressen og øget den publicistiske og digitale mangfoldighed. Det har vi hårdt brug for lige nu i samtalen om vores demokratiske værdier, siger branchedirektør i DI Digital Rikke Hougaard Zeberg.

Da man for nogle år siden omlagde mediestøtten til også at gælde de såkaldte elektronisk leverede aviser, opstod der ifølge branchedirektøren en uholdbar situation, hvor nogle aktører af historiske grunde kan tilbyde digitale platforme og udgivelser med livsstil, kultur og podcast uden moms, mens andre lignende og identiske digitale tjenester er belagt med fuld moms – alt afhængigt af, hvem der udgiver dem.

- Denne forskelsbehandling er arbitrær og bør ophøre, så der skabes fair konkurrencevilkår på området, og så man ikke begrænser muligheden for at udvikle nye digitale journalistiske og publicistiske tilbud med dansk indhold, siger Rikke Hougaard Zeberg.

- Men desværre er der nul ord om 0-moms i regeringens netop offentliggjorte mediepolitiske udspil.

Du kan læse om DI’s positioner når det kommer til Danmarks mediepolitik her.

Rikke Hougaard Zeberg

Rikke Hougaard Zeberg

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3173
  • Mobil +45 2084 0194
  • E-mail riz@di.dk

Relateret indhold